23948sdkhjf

Verdo varsler prisstigninger

Stigende priser på brændsel presser prisen på varme op

Det bliver dyrere at skrue op for varmen fra næste år. Det forventer Verdo, der varsler prisstigninger nu for at give kunderne mulighed for at indstille sig på stigningen.

- For den enkelte kunde kan det mærkes, når priserne på en helt basal ydelse som varme stiger, og her vil stigningen kunne opleves ret markant. Så selvom et halvt år i forvejen kan virke som lang tid, synes vi, det er vigtigt, at kunderne allerede nu kan forholde sig til det, siger Karsten Randrup, fjernvarmechef hos Verdo.

Det er blandt andet stigende priser på indkøb af brændsel, som presser prisen på varme op. Verdo anvender bæredygtig grøn biomasse og hovedsageligt træflis, som lige nu stiger kraftigt i pris, blandt andet på grund af krigen i Ukraine og de deraf store prisstigninger på andre brændsler som kul, olie og naturgas.

Herning og Randers påvirket af lokale forhold

Men også lokale forhold er med til at ændre prisen.

I Herning påvirkes prisen af, at Herningværket skal lukkes ned i tre måneder, og i den periode foregår fjernvarmeproduktionen på reservelastcentraler, som fyrer med naturgas. Det er dyrere end den træflis, som fjernvarmen normalt bliver produceret på.

I Randers kan stigningen for 2023 opleves ekstra stor, da det beløb, kunderne her får tilbagebetalt fra tidligere tilbagebetalingssager, er mindre i 2023 end i den foregående periode fra 1. maj til 31. december 2022. Det skyldes, at sagerne løbende bliver afsluttet. Det er Forsyningstilsynet, som i sidste ende fastlægger planerne for tilbagebetalingerne.

De forventede fjernvarmepriser for 2023 i Randers og Herning

  • Randers: cirka 12.900 kroner inklusive moms for et standardhus
  • Herning: cirka 13.700 kroner inklusive moms for et standardhus
  • Et standardhus er ifølge Forsyningstilsynet og Dansk Fjernvarme defineret som et hus på 130 m2 med et årsforbrug på 18.100 kWh.
  • Definitionen på et standardhus er dog af ældre dato og fra en tid, hvor husene var dårligt isolerede. Derfor bruger langt de fleste i dag mindre fjernvarme end det, der svarer til et ”standardhus”. Med andre ord så vil de fleste få en lavere regning end standardhuset, selv om de bor i et hus på 170 m2.

Kilde: Verdo

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094