23948sdkhjf

Landdistriktspulje på 19,8 mio. kr. skal støtte områder med grøn energi

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen åbner i dag onsdag for anden ansøgningsrunde af Landdistriktspuljen for 2022.

11,5 mio. kr. uddeles til forsøgsprojekter i områder med landvindmøller og solcelleparker, 5,8 mio. kr. til etablering og udvikling af borgerdrevne dagligvarebutikker i landdistrikterne og 2,5 mio. kr. til projekter på de danske småøer.

Som noget særligt prioriteres denne efterårsrundes midler til forsøgsprojekter inden for temaet "Styrkelse af lokalsamfund i områder med landvindmøller og solcelleparker". 

Landdistriktspuljen

  • I 2022 er der i alt 40,1 mio. kroner i Landdistriktspuljen. Heraf blev ca. 14,3 mio. kr. uddelt via Landdistriktspuljens første runde i foråret.
  • Ansøgninger til Landdistriktspuljen bliver vurderet af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, som består af formand Finn Jorsal, Lisbeth Kristensen Lei, Tyge Mortensen og Nynne Larsby Friis.
  • Midlerne kan gives til projekter, der fremmer beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne og de små øsamfund eller som kan belyse landdistrikternes udviklingsvilkår og -muligheder.
  • Ansøgninger til Landdistriktspuljens anden runde 2022 skal være Bolig- og Planstyrelsen i hænde inden onsdag den 7. september 2022 kl. 12.00.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet

Kompensere for gener

Det betyder, at midlerne skal være med til at kompensere for generne og samtidig styrke områderne, hvor der er etableret landvindmøller og solcelleparker. Sådanne projekter kan for eksempel bestå i:

Fællesarrangementer og identitetsskabende aktiviteter, som har til formål at samle lokalområdet eller skabe synlighed om stedets særlige kvaliteter. Afskærmende beplantning, støjvolde- og støjreducerende hegn. Strategiske planer for udvikling af lokalsamfund, herunder planer for vedvarende energi.

– Landdistriktspuljen er et vigtigt værktøj til at binde Danmark bedre sammen, fordi den giver udvikling og aktivitet i landdistrikterne og på de danske småøer. Jeg glæder mig over, at forsøgspuljen målrettes til projekter, som kan kompensere og skabe udvikling i områder med landvindmøller og solcelleparker, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.468