23948sdkhjf

Erhvervsstyrelsen indleder undersøgelse af Danfoss

Leveringerne af varmevekslere til den russiske hær og krigsskibe fra Danfoss' russiske datterselskab bliver nu gransket nærmere af Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen vil nu undersøge Danfoss salg af komponenter til russiske krigsskibe, som DR og Danwatch kunne afsløre tidligere på året. Det fremgår ifølge DR af en skriftlig orientering fra Erhvervsstyrelsen til Det Udenrigspolitiske Nævn, som mediet har læst.

 - Afhængig af redegørelsens indhold vil Erhvervsstyrelsen kunne afgøre, om der eventuelt er sket overtrædelser i forhold til dual use-reglerne eller EU-sanktionerne, skriver styrelsen i redegørelsen.

Det er Danfoss' russiske datterselskab, AO Ridan, der i årevis har leveret industrielle varmevekslere til brug i den russiske flåde og hær. Danfoss har selv bekræftet, at AO Ridan har solgt og leveret varmevekslere til to våbentransportskibe i 2017.

Det er sket på trods af, at Rusland siden 2014 har været underlagt sanktioner, da landet annekterede Krim-halvøen. 

Men alt er foregået efter bogen, siger Danfoss i et skriftligt svar DR.

- Danfoss samarbejder med styrelsen, og Danfoss har allerede sendt den pågældende redegørelse til styrelsen og afventer resultatet af undersøgelsen med sindsro.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062