De 11 millioner kroner skal Dantherm Power bruge på at udvikle sine brændselsceller, så de kan fungere i ekstrem varme og kulde. Det skriver P4 Nordjylland.
- Almindelige dieselgeneratorer har det svært ved meget lave temperaturer, og her arbejder brændselsceller pålideligt, så det har et kæmpestort potentiale, siger administrerende direktør fra Dantherm Power, Jesper Themsen.
Brændselscellerne kan erstatte traditionelle generatoranlæg.
Projektet kommer til at kører over de næste tre år, og Jesper Themsen vurderer ifølge P4 Nordjylland, at den nye teknologi vil munde ud i en række nye arbejdspladser.