23948sdkhjf

Fra Lego-klodser og Ecco-sko: Norlys udvider direktionen med erfaren profil

Norlys udvider direktionen og ansætter Claus Flyger Pejstrup som ny CCO med ansvar for kunderettede aktiviteter.

Han får det overordnede ansvar for energi- og telekoncernens kunderettede aktiviteter, der fortsat vil være opdelt i en energidivision under ledelse af Mads Brøgger og en teledivision under ledelse af Sune Nabe Frederiksen.

- Jeg er begejstret over, at vi kan tiltrække en så stærk profil som Claus. Hans hovedfokus bliver at styrke koblingen mellem vores to kommercielle ben og fortsætte opbygningen af ét samlet Norlys-brand. Samtidig skal der sættes endnu mere kraft bag Norlys’ ambitioner på ladestander- og mobilområdet, siger Niels Duedahl, der er administrerende direktør i Norlys.

Claus Flyger Pejstrup kommer fra en stilling som administrerende direktør for Ecco i Europa. Tidligere var han i en årrække centralt placeret i Lego Group, hvor han senest var medlem af koncerndirektionen med ansvar for det digitale salg og Legos mange fysiske butikker over hele verden.

- Norlys er en fantastisk spændende virksomhed i rivende udvikling. Men det er virksomhedens stærke værdier og langsigtede vækststrategi, der har tiltrukket mig allermest. Jeg glæder mig virkelig til at blive en del af Norlys-fællesskabet, siger Claus Flyger Pejstrup.

Claus Flyger Pejstrup tiltræder 1. august som ny CCO i Norlys.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111