23948sdkhjf

Inddrag medarbejderne og spar på energiforbruget

5-7 procent. Så meget kan en virksomhed spare på energiforbruget, alene ved at gøre medarbejdere bevidste om energibesparelser.
Energibesparelser må vist være med i konkurrencen om at være et af de mest brugte ord for tiden.

Vi skal spare og spare. Virksomheder skal spare på energien, kommuner skal spare på energien, vi skal spare på energien derhjemme, og vi skal spare på energien, når vi er på job.

Den gode nyhed er, at det faktisk er relativt nemt at få sine medarbejdere til at spare på energien. Opmærksomheden på energiforbrug alene giver en besparelse på 5-7 procent. Det kan mærkes.

– Gennem vores lange portefølje af kunder kan vi se, at når virksomheder inddrager deres medarbejdere i energibesparelser, falder forbruget med 5-7 procent, alene ved at informere om virksomhedens forbrug og målsætning. Men det er langt fra nok kun at italesætte energiforbruget. Det giver som regel en effekt, men det er lidt som at tisse i bukserne for at få varmen. Virkningen fortager sig ret hurtigt, fortæller Kenneth Holm Lildholdt, Area Sales Manager hos Kuben Management, der er en del af NRGi.

Der skal fokuseres
– Hvis man virkelig vil noget med energibesparelser, så kræver det, at der er kontinuerligt fokus på det, og det kræver, at medarbejderne får syn for sagen. De skal have håndgribeligt bevis for, at deres anstrengelser virker, ellers holder de op igen, siger han.

Det har de gjort hos Norway Seafoods, hvor de sammen med NRGi følger energiforbruget tæt. Det har blandt andet givet store energibesparelser på vand, hvor der blev lokaliseret et overbrug, som blandt andet var adfærdsrelateret. Nu bliver der slukket for vandet i pauserne. Og resultaterne af indsatserne møder medarbejderne på storskærme og plancher i produktionen.

– Når man ønsker at spare på energien, er det helt essentielt, at man ved præcist, hvor meget energi, man bruger, hvornår og på hvad. Derfor vælger mange virksomheder i vores kundeportefølje at investere i et energistyringssystemet EnergyKey. Og bliver medarbejderne draget med ind i arbejdet med at spare, begynder de også at ændre vaner – slukke lyset efter sig, slukke computerskærmen ved fyraften – små ting, der gør en forskel. Det gode er, at vi slet ikke kan lade være, når bare vi får at se, at det gør en forskel, siger Kenneth Holm Lildholdt.

Om Kuben Management
Kuben Management er en landsdækkende rådgivningsvirksomhed med fokus på by, bolig, energi og bæredygtighed. De rådgiver boligorganisationer, kommuner og regioner, erhverv og industri om byggeri, energi og udviklingsprocesser. Kuben Management er en del af NRGi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109