23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny teknologi kan holde liv i guldåren i Nordsøen

I 40 år har A.P. Møller-Mærsk pumpet olie op af Nordsøen, men hvis selskabet også fremover skal kunne suge de dyre dråber op af undergrunden kan en ny og usikker teknologi blive nøglestenen.

Olieproduktionen vest for Jylland er toppet og ifølge Energistyrelsen vil den tage yderligere et dramatisk dyk efter 2020. Dermed står A.P. Møller-Mærsk over for en stor udfordring i sin danske olieproduktion.





Nye oliefund og særligt ny teknologi kan dog holde liv i guldåren fra Nordsøen, og i den forbindelse spiller CO2 en helt særlig rolle. Tidligere har Maersk Oil satset massivt på at pumpe CO2 ned i oliefelterne for på den måde at tvinge yderligere olie ud af de genstridige kalksten, hvor de sorte dråber gemmer sig. Det skriver Berlingske Business.





Men den nye teknologi med CO2 er langt fra uproblematisk, og selskabets landechef har svært ved at svare på, hvornår CO2-teknologien kan tages i brug i Nordsøen.





- Vi holder CO2-projektet i live, og vi har stadig et hold, der arbejder med den teknologi, men tilgængeligheden af CO2 er en af vores hovedudfordringer i den forbindelse, siger Mark Wallace, landechef for Maersk Oil Danmark, til Berlingske Business.





- Flere af de projekter, der skulle give os adgang til CO2, er stoppet. Men vi undersøger fortsat mulighederne, tilføjer han.





Teknologien er en stopklods

Problemet med CO2’en er, at den enten skal komme fra kraftværker eller store industrianlæg, og den nødvendige teknologi findes endnu ikke i industriel målestok. Derfor er der et logistisk forhold, der skal løses, før CO2-teknologien bliver anvendelig i Nordsøen.





Heller ikke spørgsmålet om, hvordan man transporterer CO2 fra anlæggene ud til oliefelterne er afklaret.





- Der skal foretages store investeringer på anlæggene i Nordsøen, for at man kan bruge CO2-teknologien. Og det nytter ikke noget, at selskaberne investerer penge og så ikke kan få CO2-en ud til felterne, siger civilingeniør i Energistyrelsen, Jan Harley Andersen, til Berlingske Business.



BREAKING
{{ article.headline }}
0.132