23948sdkhjf

Det sidste danske kulkraftværk kører nu uden kul fra Rusland

Nordjyllandsværket ved Aalborg kører nu også uden kul fra Rusland. Det er sidste kulkraft i Danmark til at udfase brugen af russisk kul.

Det skriver DR.

Rådmand for klima- og miljø Per Clausen (Ø), der også er formand for Nordjyllandsværket, fortæller til mediet, at det er lykkes at få kulforsyninger andre steder fra.

- Der er blevet udført et kæmpe stykke arbejde for at sikre, at vi har kunnet få kul fra Colombia, USA og Sydafrika.

Værket har stadig kontrakter med leverandører i Rusland, men dem håber Per Clausen at komme ud af uden at skulle betale erstatning.

Stadig opretholde forsyningsgarantien

Ejerne af Aalborg Forsyning, der ejer Nordjyllandsværket, har siden den russiske invasion af Ukraine forsøgt at finde alternative kilder til kul for at gøre sig uafhængig af forsyninger fra Rusland.

Så sent som i fredags blev der holdt et ekstraordinært møde i bestyrelsen for Nordjyllandsværket, hvor man besluttede at gøre sig så uafhængig af russisk kul som muligt.

Og det er man altså kommet i mål med nu. Men hele processen har hele tiden handlet om stadig at kunne garantere en forsyningssikkerhed også uden russiske kul, siger Per Clausen.

Aalborg Forsyning er ikke de eneste, som ønsker at stoppe brugen kul fra Rusland, og derfor kan det både blive dyrt og svært at finde erstatningskul, ligesom det kan blive omkostningsfuldt at bryde de allerede indgåede kontrakter på leverancer af kul fra Rusland.

- Derfor kan vi ikke udelukke, at et stop for brugen af russisk kul på Nordjyllandsværket kan få indflydelse på varmeprisen. Men lige nu handler det først og fremmest om, at vi sender et klart signal til Rusland om, at det, der foregår i Ukraine, er helt uacceptabelt, siger Per Clausen.

Nordjyllandsværket er samtidig forpligtet til at sikre elforsyningen i Danmark, hvilket vil sige, at Aalborg Forsyning til enhver tid er forpligtet til at producere el, når Energinet har brug for det for at sikre forsyningssikkerheden i elnettet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141