23948sdkhjf

DONG Energy projekter blandt verdens 100 mest bæredygtige

DONG’s to projekter: Walney Havmøllepark og DONG Energy's partnerskabsmodel er med i kampen om at vinde Sustania100-prisen.
Sustainia100 er 100 eksempler på klimavenlige initiativer fra hele verden, som allerede er udviklede og i brug. Eksemplerne bliver torsdag præsenteret for politikere og andre beslutningstagere på FN-konferencen Rio+20 i Brasilien.

I alt 56 nationer fordelt på seks forskellige kontinenter er repræsenteret gennem de 100 projekter, hvor af to altså kommer fra Dong Energy.

Opført på rekordtid
Havmølleparken Walney, der er verdens største, er nomineret for at være med til at fremme industrialiseringen ved blandt andet at blive opført på blot 5 måneder og 13 dage, hvilket er tæt ved en halvering i forhold til andre lignende projekter.

Det er ikke set før i vindindustrien, at et projekt af den størrelse er blevet opført i så højt et tempo. Samtidig er det lykkedes at tiltrække eksterne partnere til at investere i havmølleparken endnu før opførelsen gik i gang, hvilket heller ikke er set i branchen før.

- Walney Havmøllepark har sat en ny standard i offshore-industrien for, hvor hurtigt det kan lade sig gøre at installere projekter i den størrelsesorden. Det er symbolet på, hvordan god planlægning og effektiv eksekvering kan flytte hegnspæle i industrien og skubbe industrialiseringen, siger Morten Buchgreitz, konstitueret Deputy CEO i DONG Energy Wind Power.

Unik partnerskabsmodel
DONG Energy's partnerskabsmodel er nomineret for at lykkes med at tiltrække danske og internationale pensionskasser samt private og industrielle virksomheder til at skyde kapital ind i energisektoren og i DONG Energy's havmølleparker.

Ifølge Morten Buchgreitz er Dongs succes med partnerskabsmodellen et synligt bevis på, hvordan omverdenen anerkender energigigantens kompetencer og engagement i havvindkraft.

- DONG Energy’s partnerskabsmodel er unik og helt afgørende for, at vindindustrien får tilført den kapital, der er nødvendig for at indfri de politiske mål. Vores erfaringer og ekspertise i at udvikle, bygge og drive havmølleparker, vores ambitiøse strategi kombineret med vores partnerskabsmodel har vist sig at være meget attraktiv for finansielle investorer, siger Morten Buchgreitz.

En komité bestående af blandt andet Arnold Schwarzenegger, Connie Hedegaard, Gro Harlem Brundtland og Dr. Pachauri skal vælge, hvilket af de 100 projekter, der fortjener årets Sustainia100-pris. Vinderen kåres til efteråret i København.

Læs også: Dansk Smart Grid-projekt på top 100

Værd at vide:
Sustainia er en sammenslutning af civilsamfund, virksomheder, fonde, tænketanke, forskere, organisationer og eksperter. Sustainia er udviklet af tænketanken Mandag Morgen sammen med 20 globale virksomheder, organisationer og fonde.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109