Da Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen i sidste ud med meget kort varsel aflyste et ekstraordinært byrådsmøde med Kvols-boringerne som eneste punkt, var det fordi, der herskede tvivl om, hvorvidt udgifterne til projektet kunne lægges på varmeprisen, hvis boringerne blev indstillet. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Nu har Energistyrelsen imidlertid sagt god for, at regningen bliver indregnet i fjernvarmeprisen, og det bliver dyrt for de 8000 berørte fjernvarmebrugere. For inden projektet er lukket ned er regningen løbet op i noget, der ligner 150 millioner kroner. Dermed kan varmebrugerne se frem til en årlig ekstraregning de næste 20 år på omkring 1000 kroner.