23948sdkhjf

Norlys opruster på politik og bæredygtighed

Norlys opruster selskabets politiske interessevaretagelse og dialogen med relevante interessenter inden for digitalisering og grøn omstilling med ansættelsen af Lise Borup Krogsgaard som ny chef for politik og bæredygtighed.

- Jeg er begejstret for, at vi har kunnet tiltrække en så stærk profil som Lise. Hun kommer til at spille en vigtig rolle i virkeliggørelsen af Norlys’ ambition om at skabe positive forandringer sammen med vores mange interessenter. Lise kommer til Norlys med en solid politisk forståelse, stærke ledelsesmæssige kompetencer og masser af relevant erfaring, siger Ulf Lund, som er direktør for Stakeholder Relations i Norlys.

Lise Borup Krogsgaard kommer fra en stilling som kommunikationschef hos TV 2, og tidligere har hun blandt andet været direktør for Public Affairs og Regulering i TDC samt særlig rådgiver for daværende børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

- Norlys er en virksomhed i rivende udvikling. Man ejer en afgørende del af landets infrastruktur, i form af både fiber, strøm, sol og vind, og er nu også ved at udrulle et meget stort antal ladestandere. Ambitionerne er store, både når det gælder digitalisering og den grønne omstilling, og jeg glæder mig meget til at tage fat på det hele sammen med mine nye kolleger, siger Lise Borup Krogsgaard.

Lise Borup Krogsgaard tiltræder sin nye stilling den 1. april 2022.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079