23948sdkhjf

Det sker: Skandinavisk biogaskonference til Lemvig

Lemvig Kommune er den 14. juni 2012 vært for en konference i det skandinaviske biogasprojekt Implement.
På konferencen, der foregår på Hotel Lidenlund i Lemvig, vil der være repræsentanter tilstede fra kommuner, energiselskaber, innovationscentre og regioner fra både Norge, Sverige og Danmark.

En åben del af konferencen afvikles d. 14. juni kl. 13.00 på Hotel Lidenlund med oplæg af formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig Kommune Jørgen Nørby samt repræsentanter fra Lemvig Biogasanlæg og Agro business Park i Foulum.

Herefter vil der være besøg på Lemvig Biogas og forgasningsanlægget ved Harboøre Varmeværk.

Projekt Implement
Projekt Implement er støttet af Interreg, EU´s regionaludviklingsfond samt Region Midtjylland og Region Västra Götaland. Formålet med projektet er at skabe vækst og erhvervsudvikling gennem videreudvikling inden for biogasområdet – øget produktion af biogas til fremstilling af el og varme, men også til udvikling af et transportsystem i Skandinavien, så biogas kan bruges i transportsektoren.

Lemvig Kommune er sammen med Skive og Samsø kommuner samt Samsø Energiakademi de danske parterne i projektet. Energikoordinator Lis Ravn Sørensen, Lemvig Kommune glæder sig til at vise Lemvig frem for de skandinaviske partnere.

- Vi er langt i Lemvig Kommune inden for biogasområdet, med et stort og velfungerende biogasanlæg, som blev etableret tilbage i 1992. Men vi planlægger videreudvikling af biogasområdet, og ser en stor fordel i at dele erfaringer inden for området med andre, siger energikoordinatoren.

Projektet kan følges på www.implement.nu .


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078