23948sdkhjf

Foreløbigt er der ingen statslige kulstop-millioner på vej til Aalborg

I fredags behandlede Folketingets partier et beslutningsforlag fra Venstre om, at Folketinget medfinansierer en fremrykning af udfasningen af kul på Nordjyllandsværket til 2025 i stedet for 2028, som det hidtil har været planen.

Fremrykningen vil koste 400 millioner kroner, som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen ikke umiddelbart har til sinds at finansiere.

Det skriver Fyens.dk

- De kulfyrede værker i Odense og Esbjerg har ikke fået statslig hjælp til at lave den omstilling. På Fyn vil det være forbrugerne, der får øgede varmeregninger som følge af den investeringsbeslutning, man har truffet der. Og det vil ikke være rimeligt, hvis staten brugte trekvart milliard kroner på Aalborg Forsyning (ejeren af Nordjyllandsværket, red.), når man ikke har set sig i stand til at gøre det i Odense og Esbjerg, sagde Dan Jørgensen.

Det bliver derfor en hård kamp for Venstre og de positivt stemte partier at overbevise regeringen om, at der skal leveres statslige kulstops-millioner til Aalborg.

For Venstres forslag er blandt andre SF, Konservative og potentielt Dansk Folkeparti mens Enhedslisten ser flere gode ting i forslaget som man ønsker belyst yderligere.

Beslutningsforslaget fra Venstre skal nu behandles i Klima-, Energi-og Forsyningsudvalget, inden folketingsmedlemmerne stemmer endeligt om det i Folketingssalen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078