23948sdkhjf

Massiv EU-pengeregn over grønne erhvervsfyrtårne - flere er på vej

Idag uddeler Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 595 millioner kroner til at støtte otte konsortier, der skal udvikle fremtidens lokale erhvervsfyrtårne.

Det fortæller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i en pressemeddelelse.

Bag erhvervsfyrtårnene står stærke konsortier rundt om i landet, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse netop har besluttet at støtte med i alt 595 mio. kr. De 500 mio. kr. er fra REACT-EU, mens de 95 mio. kr. er midler, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har afsat til udvikling af de lokale erhvervsfyrtårne som opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams.

Bornholm vil et stort offentlig-privat konsortium skabe et erhvervsfyrtårn inden for grøn energi, og første konkrete mål er grundlæggelsen af et center for grøn energi.

Tilsasgn: 27,2 millioner kroner.

Borgmester Jacob Trøst, Bornholms Regionskommune: ”Vi skal udnytte vores unikke placering i Østersøen tæt på de kommende havvindmølleparker til at spille en markant rolle i Danmarks grønne omstilling.”

Kilde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Med den politiske aftale En ny reformpakke for dansk økonomi har regeringen sammen med en række af Folketingets partier afsat yderligere 500 mio. kr. til at fremtidssikre danske styrkepositioner i de kommende år.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) udtaler i meddelelsen:

- Jeg har ærlig talt svært ved at beskrive, hvor vigtig en milepæl vi runder i dag. Da jeg blev minister, havde jeg et mål om at skabe erhvervsudvikling i hele landet. Men det skulle gøres på en ny måde. Vi skulle inddrage og samarbejde med dem, der kender lokalområderne allerbedst. Derfor bragte vi dygtige virksomheder og kompetente lokalfolk sammen i regionale vækstteams, der skulle anbefale fremtidens lokale erhvervsfyrtårne.

I Midtjylland vil et stort og bredt offentlig-privat konsortium arbejde for at skabe en bæredygtig og klimarobust vandforsyning med vandteknologiske løsninger i verdensklasse.

Tilsagn: 75,7 millioner kroner.

Et af de første konkrete mål er at indlede etableringen af forsknings- og uddannelsescentret Water Valley Lab.

Kim Fredenslund, adm. direktør i miljøklyngen CLEAN: ”Vi har teknologien og kompetencerne, og vi har et stærkt innovationssamarbejde mellem klynger, virksomheder, forsyningsselskaber, videninstitutioner, myndigheder og industrielle vandforbrugere.”

Kilde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

- I dag bliver vi klogere, og lokalt samarbejde bliver til virkelighed. Det er jeg pavestolt over at have været en del af. Det viser, hvad vi sammen kan udrette i Danmark - både på tværs af det offentlige og private samarbejde, men også når vi i Folketinget står sammen om beslutninger, der giver liv, vækst og arbejdspladser ude i vores lokalsamfund, siger Simon Kollerup.

Regeringen har med opbakning fra et flertal af Folketingets partier afsat 1 mia. kr. over de kommende år til udvikling af erhvervsfyrtårnene.

- Verden går i en mere bæredygtig retning, og i Danmark skal vi føre an og ikke bare følge med. Med erhvervsfyrtårnene får vi otte konkrete muligheder for, at Danmark kan føre an og udnytte dem til at udvikle nye styrkepositioner og erhvervsområder, der kan gavne samfundsøkonomien, siger Formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Jakob Riis.

Bredt, lokalt engagement

Bag de otte fyrtårne står bredt sammensatte konsortier i landsdelene. Store og små virksomheder, kommuner, erhvervshuse, videninstitutioner, erhvervsklynger, forsyningsselskaber mv. har arbejdet skulder ved skulder for at udvikle fyrtårnsvisionerne, baseret på landsdelens styrkepositioner.

I Nordjylland skal fangst, lagring og anvendelse af CO2, der kan bruges til produktion af fremtidens grønne brændstoffer, blive til en ny styrkeposition med internationalt format.

Tilsagn: 92,4 millioner kroner.

Blandt de konkrete mål er at indlede etableringen af de første af ni test- og demonstrations-sites.

Poul Knudsgaard, direktør i Green Hub Denmark: ”Nordjylland bliver en international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv. Og vi vil vise, at vi ikke alene kan aflaste klimaet ved at udnytte CO2, men også skabe vækst og arbejdspladser.”

Kilde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

- Jeg kan ikke rose konsortierne nok for deres indsats, siger Jakob Riis, der er imponeret over ambitionsniveauet i ansøgningerne fra de nye konsortier.

- De har sat overliggeren tårnhøjt, der er internationalt snit og udsyn, og der er et bredt lokalt engagement i alle landsdele, som er meget imponerende. Og så er det meget glædeligt at se en lang række virksomheder, som er gået ind i konsortierne – som bærende kræfter og med midler, der kan bidrage til at finansiere visionerne, lyder det fra formanden.

Udvikling over en lang årrække

Konsortierne har arbejdet videre med anbefalingerne, som de syv regionale vækstteams afleverede til erhvervsministeren sidste år. Og en række af anbefalingerne fra vækstteams indgår nu i de otte fyrtårnsprojekter.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses udmøntning af de 595 mio. kr. fra REACT-EU går til at igangsætte konsortiernes første udviklingsaktiviteter i 2022-2023, men udviklingen af erhvervsfyrtårnene vil strække sig over en lang årrække.

- Nu lægger vi grundstenene til fyrtårnene, men at bygge et fyrtårn er et langsigtet projekt, der kræver et betydeligt økonomisk engagement fra alle, også virksomhederne. Derfor er det positivt at se, at mange fyrtårnsprojekter har private investeringer med, siger Jakob Riis.

I Sydjylland vil et stort offentlig-privat konsortium gøre landsdelen til en international, grøn energimetropol. Blandt de første konkrete mål er etableringen af et nationalt center, der skal udvikle, teste og demonstrere fremtidens grønne teknologier og sektorkoblingsløsninger. Lars Tveen, koncerndirektør for Danfoss’ regioner og deltager i konsortiet: ”Sektorkobling er en meget vigtig dagsorden for Danfoss. Vi har i Sydjylland en række virksomheder, der arbejder med konkrete løsninger på at udnytte produceret energi bedst muligt på tværs af eksisterende systemer. Løsningerne kan vise verden, hvordan vi kan reducere CO2 mest intelligent og omkostningseffektivt. Der er ingen tvivl om, at danske virksomheder har et kæmpe eksportpotentiale på området.”

Tilsagn: 105,3 millioner kroner.

Øvrige erhvervsfyrtårne:

På Fyn skal der skabes et internationalt epicenter for fremtidens digitale, robotteknologiske og autonome løsninger. Første mål er at indlede etableringen af et kæmpestort test- og udviklingscenter på Odense Havn. Business Region Fyn anfører et stort konsortium, og her siger bestyrelsesformand Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg Kommune: ”Visionen er at realisere ét samlet industrielt fyrtårn for Fyn, der skal styrke Fyn og Danmark nu og i fremtiden. Vi vil rage op og gøre en forskel, og vi synes, at Fyn har forudsætningerne.” 

Tilsagn: 108,5 millioner kroner.

Hovedstadsområdet skal være verdens førende sundhedsmetropol. I første omgang fokuseres der på en indsats mod overvægt, hvor målet er at levere løsninger mod verdens fedmeepidemi. ”Hovedstaden skal være et globalt udstillingsvindue for nye løsninger på verdens sundheds- og velfærdsproblemer,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, som var formand for vækstteamet. Novo Nordisk er deltager i konsortiet. 

Tilsagn: 82,4 millioner kroner.

Sjælland og øerne vil et stort offentligt-privat konsortium løfte Sjælland og øerne til en international førerposition inden for biosolutions. En række virksomheder er med i konsortiet, bl.a. FermHub Zealand, som er ved at bygge en åben demonstrationsfacilitet navnlig målrettet mod opstartsvirksomheder inden for bæredygtige fermenteringsbaserede biosolutions. Bestyrelsesformand hos FermHub Zealand Christopher K. Jensen: ”Med midler fra Biosolutions Zealand kan vi videreudvikle faciliteten, så vi kommer tættere på ambitionen om at etablere et miljø fokuseret på industriel biofermentering, hvor både innovative opstartsvirksomheder, leverandører af udstyr og teknologi og samt videninstitutioner kan samles for at videndele, skabe synergier og teste nye løsninger og teknologier i praksis.”

Tilsagn: 60,4 millioner kroner.

Femern-forbindelsen er drivkraften i Sjælland og øernes andet fyrtårn. Her vil et bredt konsortium blandt andet bygge Europas førende videnscenter. Mikkel Wesselhoff, adm. direktør, Business Lolland-Falster, spår centret en førerposition i Europa: ”Femern-byggeriet er et af de største anlægsprojekter i Europa nogensinde og giver os en helt unik viden om grønne mega-infrastrukturprojekter. Byggeriets meget store anlægsopgaver skaber samtidig en kolossal efterspørgsel på både underleverandører og arbejdskraft.”

Tilsagn: 43,2 millioner kroner.

Kilde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077