23948sdkhjf

Ørsted udnævner ny CFO

Ørsteds bestyrelse har i dag udnævnt Daniel Lerup til ny koncernøkonomidirektør (CFO) og medlem af Ørsteds koncernledelse med tiltrædelse den 8. april 2022.  

Udnævnelsen kommer, efter at Ørsteds nuværende CFO Marianne Wiinholt den 23. december sidste år besluttede at fratræde sin stilling. 

- På bestyrelsens vegne er jeg meget glad for at kunne fortælle, at Daniel Lerup bliver Ørsteds nye CFO. Daniel har stor erfaring fra fra mange forskellige corporate finance-stillinger, et stærkt strategisk mindset samt indgående viden om Ørsteds markeder, forretning og økonomi, siger Thomas Thune Andersen, formand for bestyrelsen i Ørsted A/S.

Daniel Lerup er i dag Senior Vice President, Head of Commercial og EPC & Operation Finance i Ørsted og har været ansat i Ørsted siden 2009.

- Ørsted har et stærkt formål – at være med til at bekæmpe klimaforandringerne og skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi – og en meget stærk markedsposition. Det har været en fornøjelse at være en del af holdet de sidste 13 år og jeg glæder mig til den videre rejse. Jeg er meget taknemmelig for den tillid, som bestyrelsen og vores administrerende direktør har vist mig, og jeg ser frem til at blive en del af koncernledelsen og lede Ørsted's Finance-afdeling, siger Daniel Lerup-

Marianne Wiinholt fortsætter i rollen som CFO indtil selskabets ordinære generalforsamling den 8. april 2022, hvorefter Daniel Lerup overtager posten.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109