23948sdkhjf

Hofor runder fjernkølings-storkunde nummer 100

Hovedstadens forsyningsselskab Hofor har netop indgået aftale med AP Pension om at levere fjernkøling til virksomhedens nye domicil i Nordhavn. I samme byggefelt etableres Nykredits nye domicil og et flerbrugerhus, der også skal have fjernkøling.

Dermed runder forsyningsselskabet fjernkølingskunde nummer 100.  

Det er AP Pension, der er bygherre på de tre byggeprojekter på Svanemølleholmen i Nordhavn, som nu kan se frem til at få fjernkøling etableret i de nyopførte kontordomiciler.

- Vi er begejstrede over, at flere bygherrer vælger den klimavenlige fjernkøling til deres ejendomsportefølje i Nordhavn. AP Pension er kunde nr. 100, og i en bydel, hvor der i forvejen sker rigtig meget på det grønne område, er det herligt, at vi har dem med på fjernkølingsholdet. Vi oplever, det betyder meget for kunderne, at vi kan tilbyde en grøn løsning, siger chef for Fjernkøling i Hofor, Jakob Thanning.

Ekspansionen i fjernkøling er sket over mere end 10 år, og der har generelt været tryk på hele vejen. Fjernkøling i København begyndte i 2010 på Kongens Nytorv, hvor Sydbank var den første kunde, og kunde nr. 100 er altså også fra finanssektoren.

Tre i en 

Det er ikke mindst i Nordhavn, at fjernkøling boomer. Det skyldes bl.a., at Hofor netop nu er i fuld gang med at opføre en helt ny energicentral i området. Den etableres i Kranparken i den nye bydel Svanemølleholmen, og som noget helt nyt har Hofor samlet hele tre forsyningsområder under samme tag. Der er tale om en spildevandspumpestation, en varmepumpe - og fjernkølingscentral.

- På den måde er Hofor med til at samtænke forsyningsløsningerne, samtidig med at løsningen er ganske pladsbesparende i en by, hvor der er kamp om pladsen og stor interesse for de grønne forsyningsløsninger, siger Jakob Thanning.

Han forventer at indgå endnu flere aftaler i området i løbet af den nærmeste fremtid.

Mere om Hofor Fjernkøling

  • I København har HOFOR skabt et kollektivt, klimavenligt fjernkølingssystem til at køle erhvervsbygninger og offentlige ejendomme.
  • Ledningsnettet udbygges i takt med tilgangen af nye kunder i hele byen.
  • Ledningsnettet løber 25 km under jorden fra Ørestad City på Amager til Nordhavnen i København Ø.
  • Hofor har fem fjernkølecentraler og to havvandskamre. Kølecentralerne er i Adelgade, Tietgensgade, Ingerslevgade, i Ørestad og så i den kommende energicentral i Nordhavn.
  • 100 storkunder modtager fjernkøling i deres ejendomsportefølje med i alt 87 MW kundeeffekt.

Kilde: Hofor

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125