23948sdkhjf

Ingen afgift for elbiler

Hos Dansk Elbil Alliance er man positive overfor regeringens udmelding om afgiftsfritagelse for elbiler til 2015 i den netop offentliggjorte skattereform.
Dansk Elbil Alliance er tilfredse med, at afgiftsfritagelsen for elbiler nu fortsætter frem til 2015. Det betyder nemlig, at der skabes sikre, stabile rammer og investeringsvilkår for aktørerne på elbilområdet.

- At vi nu har fået forlænget afgiftsfritagelsen er meget positivt. Både den tidligere og nuværende regering har tilkendegivet, at de vil forlænge den eksisterende afgiftsfritagelse for elbiler frem til udgangen af 2015. Med skattereformen ser det nu ud til at blive vedtaget ved lov, og det betyder meget for vores branche, siger Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance.

Også på en række andre områder sætter regeringen fokus på en grønnere transportsektor. Områder som regulering af bestemte afgifter bl.a. vægtafgift og grøn ejerafgift, øget beskatning af fri bil og forhøjelse af udligningsafgiften for dieseldrevne person- og varebiler. Alle tiltag, der viser frem til en grønnere transportsektor. Med den forventede cementering af afgiftsfritagelsen for elbiler frem til 2015 er der desuden taget hul på den kommende grønne og provenuneutrale omlægning af bilafgifter.

- At branchen har den nødvendige viden om bilbeskatningen frem i tiden, er et vigtigt rammevilkår for vores branche. Det har stor betydning for vores medlemmer, som er i gang med at udrulle infrastruktur og sælge elbiler til danskerne. Hvis ikke operatørerne kender de langsigtede rammevilkår, så har de vanskeligere ved at fortsætte deres omfattende investeringer. Dansk Elbil Alliance ser derfor frem til det videre arbejde, og vil i den forbindelse bidrage aktivt til, at grønne biler – uanset teknologisk platform – lander fornuftigt, så også transportsektoren kan bidrage til visionen om et fossilfrit samfund, siger Lærke Flader.

Indtil den bebudede bilbeskatning kommer på bordet, så Dansk Elbil Alliance gerne, at der blev taget initiativ til en overgangsordning for plug-in hybridbilerne, som i den nuværende beskatning desværre bliver holdende hos forhandlerne.

Hvor prisen i Danmark passerer 600.000 kr., så kan den i vores nabolande købes til mellem 330.000 og 370.000 danske kroner. Dansk Elbil Alliance så også gerne, at denne grønne transportform, som bygger på to teknologier, og som endnu er forholdsvist dyr at fremstille, får en hjælpende hånd.


Fakta om transport i skattereformen:

Elbiler afgiftsfritages frem til 2015

Skattereformen indeholder endvidere en række tiltag, som kan bidrage til en grønnere transportsektor:

• Regulering af afgifter: Regeringen foreslår, at en række afgifter reguleres svarende til 1,8 pct. årligt frem til 2020 – det gælder bl.a. vægtafgift og grøn ejerafgift.

• Øget beskatning af fri bil: Regeringen foreslår, at miljøtillægget, der tillægges beskatningsgrundlaget for fri bil, forhøjes med 50 pct. Desuden at nedsættelsen af beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil indtræder 36 måneder efter indregistreringsdatoen i stedet for de nugældende 3 kalenderår efter indregistreringen.

• Forhøjelse af udligningsafgiften for dieselbiler: Regeringen foreslår, at udligningsafgiften på dieseldrevne person- og varebiler forhøjes med knap 52 pct. fra 2012 til 2013. For en dieseldreven person- og varebil, som kører 21 km/l, vil forhøjelsen udgøre 820 kr. i 2013. Kører den 17 km/l vil forhøjelsen udgøre 1.020 kr.






Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078