23948sdkhjf

Milliarder til grøn gas frem mod 2030: Målet er øget konkurrence og lavere støtteniveau

- Øget konkurrence, lavere støtteniveau og mere grøn gas.

Det er målet med en ny aftale mellem regeringen og forligskredsen bag Klimaaftalen 2020.

Aftalen sikrer bedre kontrol med støtteudgifterne og et lavere støtteniveau. Producenterne af biogas og andre grønne gasser skal nu for første gang deltage i udbud og konkurrere mod hinanden på støtteprisen.

- Der er brug for grøn gas for at kommer helt i mål med 70 procent-ambitionen. Vi har særligt brug for grøn gas de steder, hvor el ikke kan erstatte sort energi, som for eksempel i grøn produktion af cement, fordi det kræver meget høje temperaturer. Med denne aftale skubber vi på for, at produktionen af CO2-neutral biogas stiger, mens støtteniveauet falder. Det gavner både den fælles pengekasse og klimaet, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Gas støtteudbud det første af sin art

I Klimaaftalen for energi og industri fra 2020 er der afsat ca. 13,6 mia. kr. til støtteudbud til grøn gasproduktion frem til 2050. Den nye aftale fastlægger udformningen af første udbud.

Først og fremmest skal der konkurreres om billigst mulig grøn gas til gasnettet. De to grønne gasformer, som er støtteberettigede i udbuddet, er opgraderet biogas og e-metan produceret med grøn brint. Hermed sikres klimaeffekten ved fortrængning af fossil naturgas.

Konkurrencen forventes at presse prisen ned, så der kan produceres mere grøn gas for hver støttekrone.

Støtteudbuddet til grøn gas er det første af sin slags.

Der er planlagt i alt seks udbudsrunder frem mod 2030, og støtten fra hvert udbud løber i 20 år. Til første udbudsrunde er der afsat 4 mia. kr., hvilket udgør knap 30 pct. af den samlede pulje på ca. 13,6 mia. kr.

Efter første udbud foretages en evaluering, og på den baggrund skal der, forud for senere udbudsrunder være en politisk drøftelse om evt. ændringer af udbudsdesignet og om, hvorvidt den økonomiske ramme bør omprioriteres i lyset af den teknologiske udvikling, markedsprisernes udvikling med videre.

Fast pristillæg

Forskellen mellem udbuddet og udbudsrunderne for sol- og vindenergi er, at biogasproducenterne ikke er afhængige af vind og vejr, men selv i nogen grad kan skrue op og ned for produktionen.

Derfor er den nye støttemodel baseret på et fast pristillæg, der tilskynder producenterne til at reagere på udviklingen i gasprisen. Det kan konkret være tilskyndelse til at skrue op for produktionen om vinteren, når der er brug for mere gas. Det er bedre for samfundsøkonomien. Samtidig giver et fast pristillæg fuld budgetsikkerhed for staten, idet støtten ikke stiger, hvis gasprisen falder.

- I Venstre er vi glade for, at vi med denne aftale sætter skub i produktionen af biogas og andre grønne gasser. For hvis vi vil i mål med den grønne omstilling, skal vi have hele samfundet med. Og her spiller grøn gas en vigtig rolle – både når vi skal omstille den tunge industri, og når vi effektivt skal lagre energi til de perioder, hvor solen ikke skinner, og vinden ikke blæser, siger Venstres energi- og forsyningsordfører Carsten Kissmeyer.

Fakta om aftalen

  • Aftalen om støtteudbud til grøn gas skal hjælpe med at sænke støttebehovet og bidrage til en reduktion af drivhusgasudledningerne med ca. 0,2 mio. ton CO2e i 2025 og 0,7 mio. ton CO2e i 2030.
  • Byderne skal konkurrere om at producere grøn gas til gasnettet med det mindst mulige støttetillæg.
  • De støtteberettigede gasser i første udbud er opgraderet biogas og e-metan produceret med CO2 fra opgraderingsanlægget tilført grøn brint.
  • Støttemodellen er baseret på fast pristillæg, hvilket giver fuld budgetsikkerhed for staten.
  • For at undgå unødig støtte indlægges et støtteloft ved ekstraordinært høje gaspriser.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094