23948sdkhjf

Energistyrelsen støtter otte varmepumpeprojekter med 26,2 millioner

Energistyrelsen har i dag tildelt støtte til otte fjernvarmeværkers investeringer i store, eldrevne varmepumper for i alt 26,2 millioner kroner.

Tilskudsordningen 'Etableringsstøtte til eldrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion' har til formål at fortrænge kul, olie eller naturgas i fjernvarmeproduktionen i Danmark.

Energistyrelsen har i denne ansøgningsrunde modtaget otte ansøgninger om varmepumpeprojekter fra interesserede værker. Ansøgningerne omfattede opstilling af eldrevne varmepumper med en samlet varmekapacitet på 39,7 MW og med en samlet anlægspris på ca. 287 mio. kr.

Tildelingen af de 26,2 millioner markerer afslutningen på anden ansøgningsrunde til tilskudsordningen.

Tidligere på året er der givet tilsagn til 12 varmepumpeprojekter.

Det forventes, at flere af projekterne i denne runde bliver sat i drift i 2022. 

Følgende værker har fået støtte i anden runde

  • Værum-Ørum Kraftvarmeværk: 2,0 MW varmepumpe - Varmekilde: Luft
  • Middelfart Fjernvarme: 3,0 MW varmepumpe med overskudsvarme som varmekilde.
  • RenoNord:  6,7 MW varmepumpe med røggas som varmekilde.
  • Voerså Kraftvarmeværk: 1,0 MW varmepumpe - Varmekilde: Luft
  • Jægerspris Kraftvarme:  6,0 MW varmepumpe - Varmekilde: Luft
  • Nykøbing Sj. Varmeværk: 6,0 MW varmepumpe - Varmekilde: Luft
  • Vildbjerg Varme: 6,0 MW varmepumpe - Varmekilde: Luft
  • Bramming Fjernvarme: 9,0 MW varmepumpe - Varmekilde: Luft

Kilde: Energistyrelsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125