23948sdkhjf

Aktivister besætter energiselskab efter COP26

Her til morgen har 50 klimaaktivister besat energiselskabet Totals hovedkontor i København.

Det sker som en del af en global aktionsuge mod det franske energiselskab, skriver Glasgow Agreement i en pressemeddelelse.

Aktivisterne har lænket eller limet sig fast inden for i bygningen, mens andre er klatret op og har spændt sig fast i den store glas-forhal. Uden for står en menneskemængde med et stort banner med ordene Collapse Total.  

Aktivisterne er en del af et globalt netværk, The Glasgow Agreement, der er en samling af civilsamfundsorganisationer og aktivister verden over, der er kaldt til globale aktionsdage mod Total.

Over 200 bevægelser i 55 lande

I Danmark har Fridays For Future Danmark, Greenpeace Danmark, Den Grønne Studenterbevægelse, Extinction Rebellion Danmark, Klimabevægelsen i Danmark, NOAH, Dansk Ornitologisk Forening, Mellemfolkelig Samvirke, Mellemamerika Komitéen, Øko-net, Klimapåmindelsen, Baltic Pipe Nej Tak og Bedsteforældrenes Klimaaktion skrevet under på en støtteerklæring til The Glasgow Agreement.

- Total har siden 70'erne kendt til deres klimaskadelige aktiviteter og tilmed dækket over det. De massive ødelæggelser, som Totals rørledninger og boringer påfører mennesker og natur over alt i verden, er bare fortsat. Det kan vi ikke ignorere. Politikerne handler ikke, derfor gør vi det, siger Oskar Kluge, der er talsperson fra aktionsnetværket The Glasgow Agreement.

Aktionen kommer som en reaktion på det nu afsluttede COP26. 

- Målet er at besætte Totals Hovedkontor og over de næste uger gøre det til et hotspot for samtale om hvordan vi kan bringe civilsamfundet, og alle de gode løsninger og kræfter der ligger der, fra sidelinjen hvor de i praksis har været pacificeret indtil nu, og forrest ind i klimakampen, siger Oskar Kluge og tilføjer: 

- Total kan ikke omstilles og skal lukkes. Total har ingen fremtid, hvis vi skal have en.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093