23948sdkhjf

Sure roetoppe gør biogassen bedre

- Toppen af en roe kan have en positiv effekt på produktionen af biogas i Danmark.

Det viser et EUDP-projekt, hvor Teknologisk Institut sammen med flere landmænd har brugt restproduktet fra roedyrkning til at booste biogasproduktion.

Da Kurt Hjort-Gregersen var ung, havde hans far en gård med malkekøer, der blev fodret med roer om vinteren. Den grønne roetop, der stikker op over jorden, høstede faderen med en grønthøster, så den kunne bruges til ensilage til foder. Det var i 1970’erne.

- I en ferie var vi på Falster, og her så vi en aftopper, der bare smed roetoppene på marken. Det skar mig i hjertet, siger Kurt Hjort Gregersen, der sidenhen læste til agronom. I dag er han seniorspecialist ved Teknologisk Institut, hvor han blandt andet arbejder med flere projekter om bedre biogasproduktion.

- Jeg fik den idé, at man kunne bruge roetoppene til biogasproduktion. I dag lader man dem stadig ligge på marken efter høst, men vores seneste projekt viser, at hvis man blander halm og roetoppe, så kan saften forbedre den ensilage, der i sidste ende bliver til biogas, siger han.

Sur saft

Kurt Hjort-Gregersen husker, hvordan at ensilagen på faderens gård var i stand til at ætse den beton, der omsluttede de glaserede foderkar, som køerne åd af.

- Saften fra roetoppene er noget hidsigt noget – det husker jeg helt tilbage fra barndomsgården. Det har en rigtig positiv effekt på bakterierne i ensilagen, vi kører til biogasanlægget, siger Kurt Hjort-Gregersen.

I projektet 'Demonstration af samensileret roetop og halm til biogasproduktion' har Teknologisk Institut, sammen med to landmænd med egne biogasanlæg, demonstreret, at roetoppene har en positiv effekt på ensilagen, der bruges til biogas. Projektet bygger videre på en ForskEL-projekt og er efter endt demonstrationsfase ved at nå sin afslutning. Resultaterne er positive.

Der kan bjærges mellem 40-50 ton roetop per hektar. Ensileret sammen med halm giver det et metanpotentiale på omkring 50 kubikmeter biometan per ton.

- Med dagens priser på biometan svarer det til en gasværdi på 300 kroner per ton ensilage eller 13.500 kroner per hektar. Det er jo værd at tage med i forhold til at lade produktet ligge på marken. Det her kan komme til at danne en ret væsentlig del af biogassen på Lolland-Falster, der er centrum for dansk roeproduktion, siger Kurt Hjort Gregersen.

Videoen er produceret af Teknologisk Institut

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109