23948sdkhjf

Tretrinsraketten på Amager Bakke: ARC kaster sig ud i hajfyldt farvand

Det er både teknisk muligt, økonomisk attraktivt og en realistisk løsning at indfange CO2 fra danske affaldsenergianlæg.

Sådan lyder konklusionen i en rapport, som Rambøll har udarbejdet for Dansk Affaldsforening.

Det er man helt enig i hos ARC Amager Ressourcecenter (ARC), hvor man siden juli 2021 har haft et lille pilotanlæg stående. Det har indfanget CO2 fra den røg, der stiger op af skorstenen.

Og her har man netop bevist, at det er teknisk muligt, økonomisk attraktivt og en realistisk løsning at indfange CO2’en fra anlægget, der i daglig tale omtales som Amager Bakke.

Kun en begyndelse

Pilotanlægget på Amager Bakke er dog kun en begyndelse.

- Vi har planlagt at skyde en tretrinsraket af. Det anlæg, vi har stående nu, er et pilotanlæg, hvor formålet har været at lære noget om fangst-processen. Hvilke aminvæsker skal vi bruge, ved hvilken temperatur, og hvad er mest effektivt, siger administrerende direktør hos ARC, Jacob Hartvig Simonsen. 

Og lært en masse – det har de. 

- Vi har nu testet det i et halvt år, og vi har hentet en masse data, der skal gøre os klogere på processen, siger Jacob Simonsen, der er glad for, at man startede med at teste småt.

- Der har været en del problemer, som vi har løst under vejs. For eksempel begyndte processen at skumme. Vi har løst problemet nu, men havde vi ikke testet småt, så havde vi dækket hele Sydhavnsvej i skum, fortæller han. 

Ikke desto mindre er det dog lykkedes at få det hele til at spille. I dag fanger Jacob Simonsen og anlægget på Amager Bakke et ton CO2 om dagen.

Skalerer op 

Et ton om dagen gør dog ingen forskel i det overordnede CO2-regnskab. Derfor er ARC også i gang med forberede andet trin i tretrinsraketten. Her bliver anlægget 12-15 gange større, og man vil selvsagt kunne fange 12-15 tons i døgnet. Det skal stå færdigt med udgangen af 2022.

På det trin er det nogle andre ting, der skal i fokus end på første trin.

- Her skal vi lære noget om energibalancerne. Hvor meget damp skal vi bruge, og hvor meget varme kan vi genindhøste. Og så skal vi selvfølgelig se hvordan det hele kører med affaldsenergianlæg, siger Jacob Simonsen og tilføjer: 

- Det er også i den proces, at vi sætter CO2’en under tryk, så den bliver til en væske. Samtidig vil vi finde industriel anvendelse af CO2’en, der i dag allerede har en fødevarekvalitet og derfor kan bruges i fremstillingen af sodavand, øl og bagepulver, siger Jacob Hartvig Simonsen.

Fuldskala og finansiering

Jacob Hartvig Simonsen regner med, at en endelig fuldskala-udgave af fangstanlægget vil stå færdig i 2025. Her mangler der dog et par ikke ubetydelige ting. 

- Vi har et samlet budget for de to første trin på tres millioner kroner. Her er finansieringen på plads og det hele kører, siger Jacob Simonsen.

Det er til det tredje trin altså fuldskala-anlægget, hvor der mangler en hel del før ARC er i mål blandt andet i form af rammevilkår og finansiering.

- En opskalering fra pilotprojektet til fuldskala er med en faktor 1.700, hvor vi skal fange 1.700 tons om dagen. Det er en enorm udvidelse og en enorm investering, siger Jacob Hartvig Simonsen, der sammen med partneren CMP har søgt EU om 120 millioner euro.

Desværre har EU netop vejet og fundet projektet for let. Derfor blev der ingen støtte i denne omgang. Projektet får dog rosende ord med på vejen, hvorfor ARC og CMP overvejer at søge næste gang, hvor der udloddes 1,5 milliarder euro. Læs mere om det her.

Rammevilkår og hajfyldt farvand

Ét er finansieringen – noget andet er rammevilkår og mulighederne for lagring. Begge dele skal være på plads, hvis CO2-fangst og -lagring overhovedet skal have gang på jord. Ikke desto mindre kaster ARC sig ud i investeringen uden sikkerhedsnet.

- De danske rammevilkår ligger jo ikke helt fast og skarpt. Det er svært at investere en milliard, når fremtiden er usikker. Men det finder vi ud af. Vi skal den her vej, det er for vigtigt til at lade være, siger Jacob Hartvig Simonsen, der er helt med på, at det hele ikke kommer til at køre snorlige.

- Det er hajfyldt farvand, vi kaster os ud i - med snubletråde og landminer - men vi skal nok finde vej i gennem, siger han. 

Og det er i hans optik forventeligt, at der vil opstå udfordringer under vejs. 

- Ideen med det hele er, at vi bliver klogere og vi får med statsgaranti problemer - også selvom noget af teknolologien er kendt fra processerne på et biogasanlæg.Men hvis alt går vel - og det gør det sjældent - er vi gået fuldskala i 2025, slutter han.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Forsyning.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.062