23948sdkhjf

Offshore-industrien rykker ind på elkedel-ekspert

Elektrificering og decabonisering er en helt integreret del af den energitransformation, der pågår i øjeblikket.

Hos Inopower i Nørresundby oplever man derfor også en stor efterspørgsel på virksomhedens produkter. Det være sig både hedtvands- og dampkedelsystemer til både fjernvarme og industri.

- Selvom energipriserne lige nu er meget høje er interessen for elkedler slet ikke aftaget. Elkedler er selv med høje energipriser konkurrencedygtige til hedtvands- og dampfremstilling, siger Kenneth Enevoldsen, CEO hos Inopower, der hidtil har gjort sig i fjernvarme- og industri-segmentet. 

Nu har et helt nyt markedssegment imidlertid materialiseret sig hos Inopower. 

Selskabet skal levere sin elkedelteknologi til en offshoreinstallation. Hvor denne installation nærmere befinder sig eller hvem kunden, der gør sig i olie- og gasindustrien, er, må Kenneth Enevoldsen ikke udtale sig om. 

Men at det ikke er det oplagte sted at forestille sig en installation af elkedler, kan og vil han dog godt ytre sig om. 

- Det havde vi nok ikke set, at vi skulle i gang med lige nu, siger han og understreger, at det på den korte bane ikke får nogen betydning for virksomheden. 

- Vi kører videre med det samme set-up. Det er vores kendte teknologi, de har købt. Det er bare en anden sektor, der er tale om, siger han.

Men når det så er sagt kan det altså noget, at offshoreindustrien nu går efter elkedelteknologien fra Nordjylland. 

- Det er fint at vi har flere håndtag at skrue på, siger Kenneth Enevoldsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11