23948sdkhjf

Biogas Danmark: Klimarådet overser ny lovgivning om biogas til transport

Klimarådets seneste rapport, der udkom i morges, anbefaler regeringen at sløjfe tilskuddet til biogaslastbiler. 

Et forslag, der har affødt delte meninger.

Brancheorganisationen Biogas Danmark melder sig dog også ind i debatten. I en pressemeddelese peger de på det, de mener, er en fejlslutning fra Klimarådets side.

- Rådet konkluderer fejlagtigt, at eftersom der kun bliver produceret den mængde biogas, der gives støtte til, så vil anvendelse af biogas i transportsektoren tage biogassen fra andre sektorer, der i stedet kommer til at bruge naturgas. Dette er faktuelt forkert, lyder budskabet fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

- Sagen er, at Folketinget den 29. april i år vedtog en ny lov om biobrændstoffer, som siger, at biobrændstoffer, der modtager støtte, ikke kan anvendes til at opfylde det CO2-fortrængningskrav, der træder i kraft fra begyndelsen af 2022.

- Dermed kommer der et skarpt skel mellem det marked, der bruger støttet biogas – eksempelvis industrien – og transportmarkedet, der skal bruge ikke-støttet biogas, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

Med CO2-fortrængningskravet er der  implementeret markedsmekanismer med såkaldte tickets, der sikrer, at biobrændstoffers værdi sættes efter, hvor stor en CO2-reduktion, de medfører. Derfor forventer Biogas Danmark, at ikke-støttet biogas bliver attraktiv for markedet – især hvis politikerne øger klimaambitionerne for transporten. 

– I modsætning til de fødevarebaserede biobrændstoffer, der i dag bliver blandet i diesel, leverer biogassen reelle CO2-reduktioner, fordi den produceres på basis af eksempelvis husdyrgødning og madaffald. Derfor er anvendelsen af biogas i transportsektoren en reel grøn omstilling, og Klimarådet bør dermed korrigere deres konklusioner, siger Henrik Høegh.

20 petajoule

Ifølge Biogas Danmark, så vil de danske biogasproducenter kunne levere op mod 20 petajoule biogas til den tunge transport i 2030, udover den biogas der leveres til industri og energisektor, hvis de fortsætter med de seneste fem års vækst.

Biogas Danmark mener, at anvendelsen af biogas i den tunge transport dermed kan reducere CO2-udledningen med op mod to millioner tons i 2030.

- Vi har allerede nu biogasanlæg, som kan producere mere klimavenlig biogas, end der er opnået støtte til, og vi har flere nye anlæg på vej. Derfor kan vi meget hurtigt opskalere produktionen, efterhånden som efterspørgslen fra transportmarkedet stiger, lyder budskabet fra Ole Hvelplund, adm. direktør i Nature Energy.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094