23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fransk kæmpeordre til Xergi

Den danske biogasspecialist Xergi har indgået kontrakt med franske Tiper Méthanisation på etablering af et biogasanlæg til 15 millioner euro.

Anlægget, der årligt skal udvinde gas af 60.000 ton gylle og fast husdyrsgødning samt 20.000 ton kød- og grøntsagsaffald, skal etableres i Vestfrankrig. Gassen fra anlægget skal bruges som brændsel i to gasmotorer, der producerer el og varme. Det skriver Nordjyske Medier.

- Vi er stolte over at have vundet kontrakten på et projekt, der er blandt de største i Frankrig. Det er desuden tilfredsstillende, at vi har lagt en international strategi, der nu begynder at bære frugt i form af nye ordrer, siger adm. direktør Jørgen Ballermann fra Xergi til Nordjyske Medier.

Selskabet, der har valgt at fokusere sin internationale strategi omkring Storbritannien og Frankrig, realiserede sidste år sin første ordre i Frankring og glæder sig nu til at følge den op med endnu et fransk projekt.

- Dermed er vi godt i gang med at cementere vores position i Frankrig, som er blandt de europæiske markeder med positive vækstrater i biogasbranchen, siger Jørgen Ballermann til Nordjyske Medier.

Xergi skal ikke kun stå for byggeriet af det nye biogasanlæg, selskabet skal også varetage den efterfølgende drift. Anlægges forventes at blive sat i drift i starten af 2013.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.159