23948sdkhjf

Ørsted færdiggør 227 MW solenergi

Ørsted udvider sin forretning inden for solenergi i USA yderligere og har netop færdiggjort solenergiprojektet Muscle Shoals på 227 MW vekselstrøm (MWAC) i Colbert County i Alabama i USA.

Projektet er beliggende i Tennessee Valley Authoritys (TVA) forsyningsområde, og der er indgået en langsigtet elkøbsaftale med TVA. Det nye projekt skal samtidig understøtte bæredygtighedsmålene for Facebooks netop idriftsatte datacenter i Huntsville i Alabama.

 - Vi er meget glade for at kunne øge vores stærke og bredt sammensatte kundebase gennem dette langsigtede samarbejde med TVA og Facebook, siger Vishal Kapadia, der er kommerciel direktør for Ørsted Onshore og tilføjer:

- Købet og færdiggørelsen af Muscle Shoals er et vellykket bevis på, at vi forsat eksekverer på vores ekspansionsstrategi, hvor målet er at supplere vores primære udviklingsaktiviteter med attraktive opkøb på nye markeder med henblik på at diversificere vores portefølje.

Ørsted købte Muscle Shoals af Longroad Energy i 2020 og har en kapacitet på 1,4 GW inden for solenergi og energilagring, der enten er i drift eller under opførelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094