23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Det sker: Offshore-forretningsmuligheder i Norge

Marcod inviterer til konference om forretningsmuligheder indenfor offshore olie & gas i Norge.

Der er ingen ende på optimismen i den norske olie- og gasbranche med store investeringer i den norske olieindustri og mangel på arbejdskraft til følge. Det indebærer store muligheder for den danske maritime maskin- og udstyrssektor i form af fx underleverandørarbejde i forbindelse med reparation af borerigge.

Med nøgleord som tilpasningsevne, fleksibilitet, leveringssikkerhed og lavere lønniveau end i Norge er danske leverandører i høj kurs.

Kom i gang i offshore-branchen

Konferencen giver et overskueligt indblik i de generelle maritime markedsmuligheder i Norge, en introduktion til den norske offshore olie og gasbranche, hvordan et succesfuldt norsk netværk af leverandører til offshore-industrien blev til (erfaringer, succeser og udfordringer), tendenser i offshore-markedet, krav til miljø og sikkerhed, leverandørkvalificering samt nødvendige kurser og certifikater m.m.

Konferencen er en ”komme-i-gang”-konference til nye virksomheder på offshore-markedet eller virksomheder, som allerede er i gang. Hvis du vil vide mere om forretningsmulighederne for din virksomhed indenfor den norske offshore olie- og gasbranche, er denne konference noget for dig.

Konferencen henvender sig til maritime maskin- og underleverandører, som ønsker at vide mere om det norske offshore marked, og hvordan man positionerer sig som underleverandør.

Program

09.30: Registrering og kaffe

10.00: Velkomst v/Niels Christensen, administrerende direktør, Marcod

10.15: Maritime markedsmuligheder i Norge v/Lars Juhl Hansen, internationaliseringsrådgiver, Udenrigsministeriet, Eksportrådet

10.45: En introduktion til den norske offshore olie- og gasbranche v/Hans Petter Rebo, sekretariatsleder, Konkraft (Konkraft er en samarbejdsarena for den norske olieindustris landsforening OLF, Norsk Industri, Norges Rederiforbund og LO)

11.30: Historien om NCE Node - et succesfuldt offshore-netværk i Kristianssand – om transformationen af industrivirksomheder til en klynge af offshore-leverandører v/director Kjell O. Johannesen

12.15: Frokost og Networking

13.15: Tendenser i renovering/recertificering af borerigge og overhaling af udstyr, samt hvordan danske virksomheder positionerer sig i forhold hertil v/ Bjørn Vidar Lerøen, rådgiver i Oljeindustriens Landsforening (OLF), Stavanger

14.00: Hvad enhver offshore-leverandør bør vide - krav til miljø og sikkerhed i offshore-branchen v/ Einar Rune Vinningland, CEO Globe Group ApS og Arnt Fahlstrøm, CEO, Prokulde as, Egersund

14.30: Leverandørkvalificering til den norske offshore-branche, herunder Achilles v/Klaus Kræmer, Country Manager, Achilles Denmark

14.45: The Procurement Wheel – et win win-koncept for kunder og leverandører v/Sten Hellvik, managing director, Maritime & Energy AS, Kristianssand

15.00: Pause

15.15: Kurser og nødvendige certifikater til offshore-medarbejdere v/Brian Thomsen, uddannelseschef, Martec

15.30: Livet ombord på en platform v/Johannes Eriksen, platformchef, North Atlantic Drilling

15.45: Opsummering og afsluttende Q&A

16.00: Tak for i dag

Tid og sted

Konferencen finder sted den 15. maj kl. 10-16 i Kattegat Siloen, Silovej 8, Frederikshavn.

Deltagergebyr: 500 kr. ekskl. moms. Prisen dækker deltagelse i konferencen, deltagermateriale samt konference-forplejning.

Tilmelding pr. mail til Christine Lunde på

eller telefon 2332 0332 med angivelse af navn, titel, firma og e-mail.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.065