23948sdkhjf

Energi Viborg har fundet sin nye CEO

Efter to år som konstitueret direktør ved Energi Viborg A/S er Mette Urup pr. 1. september 2021 udnævnt til administrerende direktør ved selskabet.

- Med Mette Urup får selskabet en administrerende direktør, som er både dygtig og visionær, samt besidder et indgående kendskab til alle hjørner af Energi Viborg koncernen, siger formand for Energi Viborg, Allan Clifford Christensen.

Mette Urup blevet konstitueret som adm. direktør i selskabet, da tidligere adm. direktør Christian Hagelskjær stoppede tilbage i 2019.

Tunge sager

Udover at Mette Urup siden 2001 har siddet som økonomichef i Energi Viborg A/S, og dermed har et langvarigt og dybt kendskab til forsyning, så er det også Mette Urups erfaring med tunge sager, som formanden fremhæver som udslagsgivende.

Herunder blandt andet geotermisagen, efterlevelse af byrådets konstitueringsaftale af november 2017 om fjernvarmen og senest byrådets beslutning om at undersøge et evt. salg af elaktiviteterne fra Energi Viborg, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

- Mette Urup har været dybt involveret i et tæt og konstruktivt samarbejde med bestyrelsen og i de seneste to år i den grad også bevist sit værd som konstitueret direktør, understreger Allan Clifford Christensen.

Glæder sig

Mette Urup er 58 år og har en baggrund som statsautoriseret revisor, inden hun for 20 år siden startede ved Energi Viborg som økonomichef.

Hun er nu klar til at stå i spidsen for selskabet.

- På baggrund af erfaringerne fra godt 2 år som konstitueret administrerende direktør kan jeg med sikkerhed sige, at jeg glæder mig til at arbejde videre som administrerende direktør for Energi Viborg-koncernen. Jeg er glad for den tillid, som bestyrelsen har vist mig, siger Mette Urup.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.047