23948sdkhjf

Fynsværket kobler sig på gasnettet

Gasdistributøren Evida og Fjernvarme Fyn har netop indgået en aftale med gas som den centrale rolle. 

Kort godt betyder aftalen, at Fynsværket kobles på gasnettet fra sommeren 2022 og herefter kan aftage cirka 15 millioner kubikmeter gas om året. 

Gassen skal bruges til spids- og reservelast, når Fynsværket har sagt farvel til kul i løbet af 2022.

- Gas bliver et vigtigt supplement til vores øvrige produktionsapparat, der udover affalds- og
biomassekraftvarmeværker også består af varmepumper, elkedler og varmelagre. Den sikrer, at vi også fremover kan opretholde forsyningen til vores mange kunder, når vi tager afsked med kul i løbet af 2022. Og med en stigende andel af biogas i rørene er vi fortsat garant for en fremsynet og klimavenlig omstilling til fremtidens samfund, siger Jan Strømvig, administrerende direktør hos Fjernvarme Fyn.

Behov for gas

At der er behov for gas i en kraftvarmesektor, som i videst muligt omfang skal elektrificeres, har Evida og Dansk Fjernvarme tidligere peget på - blandt andet i den fælles udgivelse ”Grøn omstilling med gas og fjernvarme”.

- Gassens rolle i energisystemet ændrer sig i takt med den grønne omstilling. Det gælder også i fjernvarmen, hvor gassen i højere grad end tidligere skal bruges som back up og til at balancere el- og varmeproduktion og forbrug. Det er gassen eminent til, fordi det er et meget fleksibelt brændsel. Det ligger på lager, til det skal bruges, og det er hurtigt at tænde for gassen, når behovet for el og varme opstår og lige så hurtigt at slukke for, når behovet ikke længere er der,” forklarer Søren Hylleberg Sørensen, driftsdirektør i Evida.

Forventningen er, at behovet for gas til spids- og reservelast generelt vil stige fra i dag cirka
15-20 dage om året til 35-40 dage om året i 2030 i takt med, at store dele af kraft-varme-sektoren elektrificeres.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141