23948sdkhjf

Rapport: Den flydende gas bliver grøn

I årtier har danske virksomheder uden for gasnettets rækkevidde været drevet af flydende gas (LPG). Gas som udvindes af naturgas eller raffinering af råolie.

Den flydende fossile gas erstattes dog i højere grad af flydende grøn gas. En ny rapport fra den europæiske brancheorganisation Liquid Gas Europe viser, at hele det europæiske forbrug af flydende gas i 2050 kan være 100 procent grøn. 

Flydende grøn gas produceres i dag typisk som restprodukt til biodiesel. Med udgangspunkt i en række forskellige grønne teknologier (eks. restprodukt af pyrolyse, PtX mm.), vurderer Liquid Gas Europe, at det i 2050 er muligt at producere nok flydende grøn gas til at erstatte al fossil LPG i Europa. 

Kosan Gas er en af de danske virksomheder, der oplever stigende efterspørgsel på et grønt alternativ til LPG. 

- Vi oplever allerede i dag stor efterspørgsel på at erstatte den fossile LPG med såkaldt BioLPG, og i princippet kunne man allerede i dag dække det danske forbrug af LPG med flydende grøn gas. Men da efterspørgslen er høj og udbuddet desværre er begrænset, er det blot en mindre del, der på nuværende tidspunkt tilflyder danske virksomheder. Det er derfor enormt positivt, at vi kigger ind i en fremtid, hvor der bliver produceret mere bioLPG, siger Jannik Brokær Lund, Commercial Manager i Kosan Gas. 

Ligesom biogas har den samme kemiske sammensætning som naturgas, har flydende grøn gas den samme kemiske sammensætning som konventionel flydende gas (LPG). Det kan derfor bruges i eksisterende løsninger uden tekniske ændringer.

- Det er helt afgørende, at vi bruger de mest effektive virkemidler, vi har til rådighed i den grønne omstilling. Det giver derfor rigtig god mening, at vi har muligheden for at erstatte et fossilt produkt med et grønt alternativ – uden at det kræver investeringer fra hverken virksomheder eller staten, siger Jannik Brokær Lund, Commercial Manager i Kosan Gas.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094