Foto: Colourbox

Solcelleparker skyder op i landskabet for at fortrænge de sorte energikilder som kul og olie.

Det er en god nyhed for klimaet. Men i takt med, at flere bæredygtige energikilder produceres, er vi samtidig nødt til at forholde os til, hvad vi gør med de millioner ton affald fra solpaneler, når de har aftjent deres værnepligt.

Kigger vi i krystalkuglen, viser estimater for solcelleaffald, at man på verdensplan i 2050 kan stå med 78 millioner ton affald fra solceller, ifølge Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA).

Det skriver Videnskab.dk.

- Vind- og solenergi er vigtige i den grønne omstilling, derfor handler det om, at vi peger på affalds-udfordringen i tide, lyder det fra lektor Lykke Margot Ricard, der forsker i bæredygtig innovation på Syddansk Universitet:

- Affaldet er måske ikke et problem, der er så stort lige nu, men det vokser eksponentielt og kan blive et miljøproblem i fremtiden, så vi skal allerede nu se på, hvad der kan opstå af udfordringer i fremtiden.

Genanvendelse er en af nøglerne til at undgå udsigten til de mange bunker af solcelleskrot i fremtiden, påpeger Lykke Margot Ricard overfor Videnskab.dk

Silicium-solceller er de mest udbredte form for solcellepaneler, og her 85 procent af materialet faktisk genanvendes. Derudover har de vist sig at være robuste med en garanteret levetid på op til 25-30 år.

Men til trods for, at 85 procent lyder af meget, er der stadig flere udfordringer med at forvandle materialer fra udtjente solceller til nye solceller.

Holdbarhed i dag blevet et af de parametre, som solcellerne bliver målt på, og paradoksalt nok er den gode holdbarhed også en af udfordringerne for genanvendelse, uddyber Lykke Margot Ricard.

Derfor skal man blive bedre til at tænke i adskillelse af solceller, så man kan genanvende dem i større dele - som en slags legoklodser.

Helt konkret gør den lim, der binder solcellen sammen og holder dem robuste overfor al slags vejr, at solcellerne er utrolig svære at skille ad i store elementer.

I dag fjerner man ledninger og genanvender aluminium fra rammerne, mens noget af det resterende materiale knuses ned og bruges i stålindustrien eller som vejfyld. Men langtfra det hele:

- Fordi det er så svært at skille solceller ad, når de har aftjent deres værnepligt, bliver meget af glasset sendt til nedknusning, og man står med sammenblandede rester, der består af en blanding af almindelige polymerer, uorpolymerer og de rester af bly, sølv og kobber, som ikke er blevet udskilt som led i nedknusningen, siger Lykke Margot Ricard til Videnskab.dk.

- Så man ender med blandede fraktioner, som ikke er meget værd, og som ikke kan genanvendes i nye solceller, fordi det faktisk bliver billigere for producenterne at købe nye materialer.

Man arbejder lige nu på flere løsninger, som gør, at genanvendelse af solcellerne bedre kan betale sig, men kan det tage flere år at finde de rette løsninger. Derfor skal vi i gang nu, mener Lykke Margot Ricard.

(Forsidefoto: Colourbox)