23948sdkhjf

Tønder Forsyning får ny direktør

Trine Hadrup skal være ny direktør og kommer til at stå i spidsen for Tønder Forsyning fra 16. august 2021.

Et enigt ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra forsyningens bestyrelse har udpeget Trine Hadrup til at overtage roret fra John Pies Christiansen, som har været konstitueret direktør siden 26. januar.

- Vi har haft et meget stærkt ansøgerfelt, hvoraf 5 har været til samtale. Bestyrelsen er ikke i tvivl om, at vi har fundet den rette person til direktørstillingen, hun har de rette kompetencer og rette visioner til at føre retningen for Tønder Forsyning, siger bestyrelsesformand Preben Linnet.

Trine Hadrup kommer fra en stilling som plan- og projektchef i Provas og har de seneste 14 år arbejdet indenfor energi- og forsyningsbranchen. Hun har en faglig baggrund som ingeniør og en solid ledelsesmæssig erfaring.

- Forsyningssektoren har en vigtig rolle i den bæredygtige dagsorden og vi kommer til at arbejde innovativt, for at løfte en række opgaver som følge af klimaforandringerne. Samtidig skal vi stå for en sikker, stabil og effektiv drift og en rigtig god kundeservice, siger Trine Hadrup.

Pludseligt dødsfald

Trine Hadrup tager som sagt over efter John Pies Christiansen, der blev konstitueret efter at administrerende direktør Bo K. Ludvigsen døde i januar efter en pludseligt opstået hjerneblødning.

Bo K. Ludvigsen nåede at stå i spidsen for Tønder Forsyning i mere end 12 år.

Fakta om Tønder Forsyning:

Tønder Forsyning A/S er et selskab 100 procent ejet af Tønder Kommune.

Forsyningsselskabet har 85 medarbejdere, der servicerer omkring 20.000 husstande og flere større industrivirksomheder i Tønder Kommune med drikkevand og bortskaffelse af spildevand og affald.

Kilde: Tønder Forsyning

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078