23948sdkhjf

Ørsted forbyder deponering af vindmøllevinger

Corporate Knights' årlige global 100-indeks over verdens mest bæredygtige virksomheder har for tredje år i træk placeret Ørsted som verdens mest bæredygtige energiselskab. 

- Vi er meget glade for vores fortsatte høje placering i Global 100, som både afspejler vores målrettede indsats med at drive en bæredygtig og rentabel forretning og vores ambition om at være katalysator for den globale omstilling til grøn energi, sagde CEO hos Ørsted Mads Nipper tidligere på året i forbindelse med udnævnelsen.

Nu tager Ørsted bæredygtighed til et helt nyt niveau. I forbindelse med udmeldingen om den fremtidige vækst, der frem mod 2030 skal drives af langt mere vindenergi har Ørsted offentliggjort nye mål for bæredygtighed.

- Med øjeblikkelig virkning forbyder vi deponering af vindmøllevinger. Fremover forpligter Ørsted sig til enten at genanvende, genbruge eller genvinde 100 procent af de vinger, der skrottes som følge af fornyelsesprojekter eller nedtagning af vores hav- og landvindmølleparker, skriver Ørsted i en pressemeddelelse. 

Samtidig skal nye udviklingsprojekter, som idriftsættes senest i 2030 have en netto-positiv biodiversitetspåvirkning, der understøtter at omstillingen til grøn energi skal ske på en bæredygtig måde og i harmoni med naturen.

- Vi vil være med til at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi, og det vil vi gøre på en bæredygtig måde. Det indebærer, at vi begynder at bruge mere cirkulære modeller, hvor vi genanvender ressourcer og sparer energi og på den måde også reducerer CO2-udledningen. Det er en stor udfordring, men vi ser frem til at arbejde med denne udfordring sammen med vores forsyningskæde, siger Mads Nipper, administrerende direktør i Ørsted.

I dag kan mellem 85 % og 95 % af en vindmølle genbruges, men det er stadig en udfordring at genbruge vindmøllevinger, da vingerne er designet til at være meget lette og samtidig robuste, hvilket gør det vanskeligt at skille dem ad. Derfor deponeres de fleste af de vinger, der nedtages i dag. Hvis det tager længere tid end forventet at løse udfordringen med at genbruge vingerne, vil Ørsted ikke deponere vindmøllevinger, der nedtages. I stedet vil selskabet midlertidigt opbevare vingerne.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109