23948sdkhjf

LSW vil bygge 13 anlæg til produktion af CO2-neutral diesel

CEO hos LSW (Let’s save the world) Gorm Ellegaard Andersen er, efter seks års udvikling og opbygning af et LSW-anlæg uden for landets grænser, klar til at levere de første 100.000 liter hundrede procent CO2-fri syntetisk diesel med udgangen af 2023.

- Indtil nu har det været den gængse opfattelse at elektrificering af køretøjer er den eneste måde at gøre op med brugen af fossile brændstoffer, siger Gorm Ellegaard Andersen, der har indgået en aftale med en udenlandsk producent af e-fuels. 

- Det vil således alene gennem dette brændstof være muligt at reducere den danske CO2 emission med omkring 25 procent ved udgangen af 2030, siger Gorm Ellegaard Andersen. 

Kræver opskalering og rammevilkår

Det eksisterende anlæg vil ifølge Gorm Ellegaard Andersen kunne bygges på dansk jord. 

- Ved udgangen af 2025 vil LSW, med de rette investorer og under de rette politiske rammer, være i stand til at levere brændstof til mere end halvdelen af den danske vognpark tung som let, hvilket svarer til ca. 2,5 millioner kubikmeter diesel, fortæller Gorm Ellegaard Andersen. 

Det kræver en opskalering på 13 gange sammenlignet med det nuværende anlæg, hvis der skal kunne leveres de omtalte 2,5 millioner kubikmeter syntetisk diesel. 

-  I starten vil det være dyrere at producere syntetisk diesel, også kaldet e-fuels, end fossile brændsler, hvorfor der kræves de rette rammevilkår. Derfor skal vi have tilskud ellers bliver det ikke til noget. Men vi kan rulle det ud fra dag et, da vi allerede har infrastrukturen, siger han. 

Anvendes med det samme

E-dieselen fra LSW kan anvendes af såvel nye som eksisterende dieselmotorer og kan distribueres i den eksisterende infrastruktur. 

- Det er derfor ikke længere nødvendigt at skifte den gamle dieselbil til en el-bil for at få en mere grøn og CO2 neutral-profil og endda uden bekymringer for rækkevidder og antal af lade standere. Man tanker og kører som man plejer, nu blot 100 procent miljørigtigt og med 50 procent færre ruspartikler end med den eksisterende fossile diesel. Der er ikke tale om iblanding af den eksisterende diesel, men et helt nyt produkt, der substituerer den nuværende diesel, forklarer Gorm Ellegaard Andersen. 

Syntetisk diesel fremstilles på baggrund af CO2 og brint i en kemisk proces. Gorm Ellegaard Andersen hilser derfor de mange danske brint-projekter velkommen.

- Vi behøver al den brint der kan skaffes og al den CO2 der kan indfanges, slutter han.

Kommenter artiklen (15)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109