23948sdkhjf

I 2028 vil Copenhagen Atomics levere A-kraft til danske skibe

Fra 2028 vil Atomkraft-udvikleren Copenhagen Atomics levere fremdriftssystemer til skibsfarten, hvor driftsomkostningerne ved 100 pct. CO2-fri fremdrift bliver lavere end med traditionel tung bunkerolie

- Den skibsreder, der overgår til Thorium som brændstof i sine skibe, vil kunne høste to altdominerende fordele: 100 pct. CO2-fri drift og lavere driftsomkostninger end i dag.

Sådan lyder budskabet fra virksomheden Copenhagen Atomics, der fra domicilet i Gladsaxe ved København er i fuld gang med at teste og verificere de reaktorer, som om få år skal tilbydes som motorløsning til - blandt andre - rederier.

Det skriver Energy Supplys søstermedie Søfart.

Der er selvsagt tale om en - i maritim sammenhæng - helt ny og uprøvet fremdriftform. Men fysikerne og kemikerne hos Copenhagen Atomics er ikke i tvivl: I modsætning til andre potentielle CO2-neutrale brændstofløsninger, som der arbejdes med i rederiernes pipeline, vil Thorium-reaktoren banke driftsomkostningerne i bund samtidig med, at rederierne ikke skal bekymre sig om knaphed på brændstoffet. Der er rigeligt.

Det forklarer medgrundlægger af - og CEO for - Copenhagen Atomics, Thomas Steenberg.

Ifølge Steenberg skal Copenhagen Atomics i løbet af 2022 identificere det land, som vil skulle håndtere selve godkendelsen af virksomhedens reaktorteknologi. Han vil endnu ikke afsløre, hvilket land, der bliver tale om, men at dømme efter de lande, som har de største erfaringer på området, vil USA eller Canada være oplagte.

- Vi satser på, at vi i 2022 vil have en prototype-reaktor i fuld størrelse i drift som testinstallation. Den vil ikke indeholde Thorium, men vil dog være en fuldstændig model af den reaktor, som vi satser på at kommercialisere. Det vil være en komplet saltsmeltereaktor, hvor rødglødende salt vil blive pumpet rundt i reaktoren for at teste, at materialer og processer virker efter hensigten. En godkendt full size 100 MW reaktor vil kunne være klar til salg i 2028.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078