23948sdkhjf

Nye energiprojekter på vej: 253 hektar sol sendes i høring

Udskiftning af varmeanlæg

Roskilde Byråd har frigivet 4,83 mio. kr. til indvendig genopretning af de kommunale udlejningsboliger.

Pengene skal bruges på en komplet udskiftning af varmeanlægget i ejendommen Vestergade 6 fra varmecentral og ud i alle boligerne. I boligerne skiftes alle radiatorerne ud med nye mere energieffektive og stabile radiatorer.

Renovering af klimaskærm

Tønder Kommunalbestyrelse har anlægsbevilget 2,745 mio. kr. til udvendige renoveringsarbejder på Den selvejende Institution Solgården. Institutionen skal blandt andet andet have nyt tag, nye vinduer og ny hovedindgang.

I alt er udgiften til renoveringen beregnet til godt 4,9 mio. kr., og de 2,745 mio. kr. skal dække udgiften til renovering af servicearealerne.

Energirenovering

Thisted kommunalbestyrelse har frigivet 3 mio. kr. til energimæssige renoveringer på Hanstholm Skole.

Arbejdet omfatter udskiftning af tagdækning, efterisolering samt et nyt ventilationsanlæg.

Arbejdet er en del af en større vedligeholdelsesplan for Hanstholm Skole, hvor energiudnyttelsen og indeklimaet forbedres.

Fjernvarmeforsyning

Tønder Kommunalbestyrelse har godkendt et projektforslag fra Tønder Fjernvarme vedrørende etablering af en 15 MW elkedel for Tønder Fjernvarme og en udvidelse af Tønder Fjernvarmes forsyningsområde til Ulriksallé og Tved og sagt ja til at yde en kommunegaranti på 21,3 mio. kr. til projektet.

Anlægsarbejdet indledes ifølge planen primo august 2021.

Energirenovering

Thisted Kommunalbestyrelse har frigivet 2,5 mio. kr. til energimæssige renoveringer på Østre Skole.

Arbejdet omfatter udskiftning af tagdækning og efterisolering af klasselokaler. Arbejdet er en del af en større vedligeholdelsesplan for Østre Skole, hvor energiudnyttelsen og indeklimaet forbedres.

Fjernvarmeforsyning

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget i Kolding Kommune har godkendt et projektforslag fra Vamdrup Fjernvarme om konvertering af fem naturgasforsynede områder i Vamdrup til fjernvarme.

Anlægsarbejdet forventes indledt til august.

Solcellepark

Teknik, Miljø og ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune har besluttet at sende forslag til lokalplan Lokalplan 206 og Kommuneplantillæg nr. 10 for en solcellepark ved Grænge i offentlig høring.

Solcelleparken, som Better Energy står bag, er på cirka 183 hektar og kan med sin størrelse opnå en årlig strømproduktion på cirka

185.000 MWh/år, svarende til strømforbruget for cirka 45.000 boliger.

Projektudvikler har fået rådgiverfirmaet Habitats til at udarbejde et skitseforslag for mulige biodiversitets- og rekreative tiltag i forbindelse med solcelleparken.

Solcelleanlæg

By- og Kulturudvalget i Odense Kommune har besluttet at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan nr. 4-1004 for et solcelleanlæg ved Svendborgmotorvejen i offentlig høring i otte uger.

Planforslagene er udarbejdet på baggrund af et ønske fra GreenGo Energy, som er en privat udvikler af solcelleanlæg, og lokale lodsejere, som ønsker at udvikle et cirka 70 hektar stort solcelleanlæg.

Lokalplanområdet ligger omkring krydset mellem Svendborgmotorvejen og Fynske Motorvej.

Fjernvarmeværk

Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred Kommune har sagt ja til, at der kan udarbejdes lokalplan for Møllegårdsvænget i Rørvig, så der kan etableres et fjernvarmeværk som ansøgt af Odsherred varme A/S.

Odsherred varme ønsker at etablere 4 varmepumpeenheder og en transformatorstation. En stor del af varmeværket ønskes etableret i vandværkets bygning på stedet.

Forsyningssikkerhed

By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har godkendt et projektforslag fra Frederiksberg Forsyning om øget forsyningssikkerhed i Borups Allé Kvarteret.

Planen er at forstærke og forlænge den eksisterende fjernvarmeledning i Duevej. Der vil blive anlagt cirka 285 meter ledning mellem Mariendalsvej og Borups Alle. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i andet kvartal 2021.

Fjernvarmeforsyning

Tønder Kommunalbestyrelse har godkendt et projektforslag fra Tønder Fjernvarme vedrørende etablering af en 15 MW elkedel for Tønder Fjernvarme og en udvidelse af Tønder Fjernvarmes forsyningsområde til Ulriksallé og Tved og sagt ja til at yde en kommunegaranti på 21,3 mio. kr. til projektet.

Anlægsarbejdet indledes ifølge planen primo august 2021.

Biomassekedel

Guldborgsund Byråd har sagt ja til at stille kommunegaranti for et lån på 3.538.000 kr. til finansiering af biomassekedel til spidslast som ansøgt af Sydfalster Varmeværk.

Sydfalster Varmeværk ønsker at udvide varmeværket med 2MW til spidslast, og den samlede anlægssum er opgjort til cirka 7.300.000 kr.

Udskiftning af armaturer

Nyborg Byråd har frigivet 2021-puljen på 1 mio. kr. til udskiftning af kviksølvarmaturer i gadebelysningen.

Nyborg Kommune skal udskifte cirka 1.500 armaturer, og udskiftningsplanen for 2021 omfatter et område i Ørbæk og et område i Vindinge.

Slambehandlingsanlæg

Odsherred Byråd har vedtaget lokalplan 2021-01 for Fårevejle Renseanlæg med tilhørende kommuneplantillæg endeligt.

Odsherred Forsyning ønsker at udvide aktiviteterne på Fårevejle Renseanlæg med et slambehandlingsanlæg, som vil modtage slam fra alle renseanlæg i kommunen, og som kan omdanne slammet til et værdifuldt produkt, som for eksempel kan videreforarbejdes til aktivt kul.

(Forsidefoto: Better Energy)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094