23948sdkhjf

Ørsted vil byde på mere end 1 GW japansk vind

Ørsted, Japan Wind Development Co. (JWD) og Eurus Energy har indgået partnerskab med det formål at udvikle havvindprojekter sammen i Akita-præfekturet i Japan.

De tre selskaber er i gang med at udvikle to havvindområder, der er udpeget i den japanske lov om vedvarende energi fra 2018. Begge projekter - havvindmølleparken Noshiro/Mitane/Oga og havvindmølleparken Yurihonjo - er placeret ud for Akita-præfekturets kyst. På begge projekter er man i øjeblikket i gang med at indhente de nødvendige tilladelser.

Konsortiet er klar til at deltage i Japans udbud af havvind, der lukker den 27. maj 2021.

- Vi er glade for at samarbejde med Ørsted og Eurus Energy i begge de udpegede områder i Akita-præfekturet, hvor vi i mange år har undersøgt mulighederne for at opføre havvindmølleparker. Ved at udnytte vores respektive erfaringer og viden vil vi, i samarbejde med lokale interessenter, være i stand til at opføre de første havvindmølleparker i stor skala i Akita-præfekturet. Samtidig kan vi bidrage til den fortsatte vækst i havvindindustrien og til at udvikle et bæredygtigt samfund i Japan, siger Masayuki Tsukawaki, koncernchef og administrerende direktør for JWD, der i partnerskabet skal bidrage med indsigt i og viden om det japanske elmarked, den japanske forsyningskæde og japansk landvind.

JWD har siden 2017 arbejdet på at modne de områder, hvor havvindmølleparkerne Noshiro og Yurihonjo skal placeres. Selskabet har blandt andet gennemført miljøundersøgelser, herunder vindmålinger, havbundsundersøgelser og VVM-undersøgelser. På begge havvindmølleparker vil vindmøllerne blive installeret på fundamenter, der er fastgjort til havbunden.

Japan har en ambition om at have 30-45 GW havvind i 2040 og planlægger at gennemføre havvindauktioner hvert år. Det forventes, at der skal installeres op til 5 GW havvind langs Japans vestkyst frem mod 2030 og 9 GW frem mod 2040.

Ifølge auktionsvejledningen er nettilslutningskapaciteten 415 MW i Noshiro, Mitane og Oga og 730 MW i Yurihonjo.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11