23948sdkhjf

Everfuel barsler med 300 MW elektrolyseanlæg i Fredericia

Everfuel A/S har netop løftet sløret for sine planer for en fase II-udvikling af HySynergy-projektet ved raffinaderiet i Fredericia. Det drejer sig om udvikling og etablering af et 300 MW elektrolyse- og Power-to-X (PtX) -anlæg.

HySynergy fase II er en betydelig skalering i produktionen af grøn brint til anvendelse både i form af brint-brændstof direkte til nulemission-mobilitet og som grønt råmateriale til produktion af øvrige brændstoftyper, skriver Everfuel i en pressemeddelelse.

Ved dets etablering vil anlægget kunne opnå kapacitet til at sænke den danske landtransportsektors kuldioxidemission (CO2) med næsten 5 procent allerede i 2025.

Cirka 20 procent af den grønne brint produceret på anlægget vil blive anvendt direkte som ren brint til transportsektoren, mens 80 procent vil blive allokeret som grønt råmateriale til produktion af øvrige brændstoftyper.

Det nye anlæg vil muliggøre en årlig CO2 reduktion på 214.000 ton fra industri- og mobilitetssektorerne, svarende til ca. 4,7% af den samlede CO2-emission fra den danske landtransportsektor. Det nye anlæg kan tillige levere ilt til CO2-opsamling via en såkaldt oxyfuel-proces, og en reduktion på 25 procent af Fredericia-raffinaderiets emissioner ved at bruge det grønne brint til produktion af benzin, diesel, DME og M85 med et lavere CO2-fodaftryk. I den forbindelse kan Fase II af HySynergy ligeledes indbefatte produktion af metanol.

- Dette er et unikt projekt og et globalt udstillingsvindue for sektorintegration og PtX, samtidig med at der muliggøres en betydelig CO2-reduktion på både kort og lang sigt. I tillæg til det store CO2-reduktionspotentiale her og nu - fra den planlagte 80/20 kapacitetsfordeling mellem anvendelse i hhv. raffinering og direkte i mobilitet - kan en gradvis stigning
i brintkapacitet anvendt direkte til landtransporten yderligere øge projektets CO2-reduktionspotentiale, op til 450.000 ton årligt, svarende til CO2- fortrængning fra 500.000 elbiler. Vi er ivrige efter at videreføre HySynergy fase II -projektet, siger Jacob Krogsgaard, grundlægger og administrerende direktør i Everfuel.

Everfuel er allerede gået i dialog med både offentlige og private interessenter, og har ansøgt om supplerende projektfinansiering under ordningen ”Important Projects of Common European Interest” (IPCEI) til udvikling af store brintprojekter.

Målet er at bringe HySynergy fase II til den endelige investeringsbeslutning med forbehold for myndighedsgodkendelse og finansiering senest i 2022 med idriftsættelse i slutningen af 2024.

Det forventede projektbudget er op til 1,9 mia. kr., svarende til omtrent 250 mio. euro.

Virksomheden er i øjeblikket ved at udvikle HySynergy fase I 20MW elektrolysen ved siden af Fredericia raffinaderiet.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094