23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Solidt regnskab fra HMN Naturgas

35,5 mio. kr. blev sendt tilbage til kunderne som ekstraordinær prisnedsættelse, og distributionstariffen blev sænket med 20 %. Samtidig høvlede selskabet en tredjedel af sin gæld i naturgasnettet.

- Vi er yderst godt tilfredse med både at sikre kunderne lave priser på naturgas og aflevere et solidt regnskab. Det er det, vi er sat i verden for, siger Jens Grønlund, formand for HMN Naturgas.





Trods markant lavere priser for forbrugerne formår HMN Naturgas-koncernen at komme ud af 2011 med et overskud efter skat på 142,5 mio. kr. Med til billedet hører, at 2011 var et varmt år med 15 % mindre naturgas i rørene til følge. Lavere finansielle omkostninger og effektiv drift af selskabet bidrager positivt til regnskabet.





Lavere gæld og lavere priser

HMN Naturgas I/S sænkede sidste år kundernes betaling for at få distribueret gassen med ca. 200 mio. kr. eller 20 %. Det lod sig gøre, fordi selskabet samtidig forlængede afskrivningen af sin gæld i naturgasnettet med to år til udgangen af 2016.





Samtidig nedbragte selskabet sidste år sin gæld med næsten en tredjedel. I kroner og øre afdrog HMN Naturgas 504,5 mio. kr., og gælden er nu nede på 1.207,7 mio. kr. Når gælden i selskabet er fuldt afviklet efter 2016, kan kunderne se frem til, at distributionstariffen sænkes med yderligere 40 %.





Penge tilbage til kunderne

2011 bød også på en ekstraordinær prisnedsættelse på 35,5 mio. kr. til kunderne. Den fik de som følge af, at det regulerede forsyningspligtselskab, HMN Gassalg A/S, har tjent flere penge, end det forventes, at Energitilsynet vil godkende. Det overskud skal tilbage til kunderne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062