23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Avis: Energiforlig måske klar torsdag

Klima-, energi- og boligminister Martin Lidegaard vil præsentere et nyt forligsforlag torsdag kl. 11.

Ifølge Børsen er der nu kun små bump på vejen mod et nyt energiforlig. Tirsdag var regeringen tæt på at opnå enighed med Venstre og Konservative, men krav til en højere afregningstakst for biogas sendte Martin Lidegaard tilbage i tænkeboks.

Torsdag kl. 11 er han imidlertid klar til at præsentere en ny forligstekst for de to partier. Her ventes afregningsprisen på biogas at blive sat op til minimum 1,05 kr. pr. kilowatt – måske højere. Pengene vil regeringen finde ved at pålægge elnetselskaberne effektiviseringer for ½-1 mia. kr.

NOx-afgift ikke aflivet

Øget støtte til biogas har været en af Venstres mærkesager i forhandlingerne. En anden mærkesag har været en kraftig reduktion af den økonomiske ramme i forliget, og også her har regeringen været imødekommende Ifølge Børsen er der nu skåret ca. 2 mia. kr. af forliget, som ventes at lande på ca. 3,8 mia. kr.

Til gengæld har Venstre og Konservative måttet sluge andre kameler. En del af forliget er nemlig stadig en femdobling af NOx-afgiften, som de to partier ellers har harceleret kraftigt imod, og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen har endda tidligere afvist, at der kunne laves et forlig, hvis den udskældte afgift blev fastholdt. Venstres finansordfører Peter Christensen mener dog ikke, at der er tale om løftebrud.

- Nej, for vi har stadig det synspunkt, at NOx-afgiften skal væk. Der er bare ikke 90 mandater, som er enige i det. Men det må vælgerne jo så tage stilling til på et tidspunkt, siger Peter Christensen til Børsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|