23948sdkhjf

Energigigant lander resultat på 10 milliarder kroner

Den andelsejede energi- og fibernetkoncern Andels årsregnskab for 2020 viser en stigende omsætning samt et milliard-stort resultat før skat. . 

Andel realiserede i 2020 et resultat før skat og minoritetsinteresser på 10,6 milliarder kroner, mens den samlede koncerns omsætning steg til 7, 7 milliarder kroner. Også Andels driftsindtjening samt egenkapital steg markant til henholdsvis 1,1 mia. kr. og 44,5 mia. kr.

- For tredje gang i selskabets historie overstiger bundlinjen således toplinjen. Det er en ekstraordinær situation, der kan tilskrives, at resultatet er påvirket af en samlet positiv værdiregulering i Ørsted på 11.223 mio. kr. ekskl. udbytte, skriver Andel i en pressemeddelelse. 

Negativ påvirkninger

Trods den fine udvikling i omsætning og resultat før skat er der en række forretningsaktiviteter, der i særlig grad har påvirket årets resultat negativt.

Handelsselskabet Seas-NVE Strømmen A/S leverer et ikke fredsstillende resultat på – 280 mio. kr., der er negativt påvirket af selskabets porteføljeforvaltning med el.

- Havmølleparken Rødsand 2 bidrog i 2020 til koncernens resultat før skat med 143 mio. kr. før en nedskrivning på 250 mio. kr. Nedskrivningen er konservativt foretaget på basis af aktuelle forventninger til den langsigtede udvikling i elpriserne i vindmølleparkens restlevetid, skriver Andel.

Integrationsomkostninger i form af en række engangsomkostninger i forbindelse med købet af Radius Elnet A/S og Ørsteds privatkunde- og udelysforretning påvirker årets resultat med -666 mio. kr.

2,8 millioner kundeforhold

Med købet af Radius Elnet og Ørsteds privatkunde- og udelysforretning, der blev en realitet den 1. september 2020, gennemførte Andel ét af årets største danske virksomhedsopkøb, og det sikrer koncernen 2,8 mio. kundeforhold og ansvaret for det østdanske elnet.

- Vi bød i 2020 velkommen til flere end 1 mio. elnetkunder, 800.000 energikunder samt 750 nye kolleger ved købet af Radius Elnet og Ørsteds privatkunde- og udelysforretning. Det samtidig med, at Covid-19 pandemien har vendt op og ned på vores arbejdsliv og påvirket kundernes forbrugsmønstre. Det har været en udfordrende øvelse, men vi har løftet i flok og været hurtige til at omstille os til den nye situation. Vi har gjort det uden at gå på kompromis med den daglige drift eller sætte farten ned på vores strategiske udviklingsaktiviteter. Det er stærkt fundament at stå på og lover godt for den nye Andel-koncern, vi er i fuld gang med at skabe", siger Jesper Hjulmand.

De tilkøbte forretningsområder Radius Elnet og Ørsteds privatkunde- og udelysforretning bidrager i årets resultat med en omsætning på 1.123 mio. kr. Et resultat, der udelukkende er skabt på de fire måneder, forretningsenhederne har været en del af Andel-koncernen.

Fibernet og elbiler

Andel foretog i 2020 investeringer i milliardklassen for at accelerere udrulning af fibernet og ladeinfrastruktur til elbiler i Danmark.

- Datterselskabet Fibia fortsatte i 2020 udrulning af fibernettet, og opnåede en stor fremgang på kundesiden, som positivt påvirkede omsætning og indtjening. Særlig gunstig var også udviklingen på markedet for elbiler i 2020, hvor datterselskabet Clever A/S udbyggede sin kundebase markant, skriver Andel i pressemeddelelsen.

Andel investerede i december 2020 yderligere 250 mio. kr. i Clever for at bane vejen for en gigantisk udbygning af den danske ladeinfrastruktur.

- Vi arbejder for digital lighed i vores samfund ved at investere massivt i udbygningen af infrastruktur til fibernet, så vi sikrer, at alle vores andelshavere får tilbudt en stærk og tidssvarende internetforbindelse inden udgangen af 2023. På samme måde tager vi også et stort ansvar for at sikre den nødvendige infrastruktur til nuværende og kommende el-bilister ved at udrulle ladeinfrastruktur i hele Danmark. En velfungerende infrastruktur i form af fibernet og ladenetværk er fuldstændig afgørende for de kommende års vækst og hverdagsliv - både i byerne og på landet, siger Jesper Hjulmand.

Økonomiske highlights

Andel-koncernens primære nøgletal udviklede sig alle positivt i 2020: 

  • Nettoomsætning stiger fra 6,9 til 7,7 mia. kr.
  • Årets resultat stiger fra 9,8 til 10,8 mia. kr.
  • Resultat før afskrivninger (EBITDA) stiger fra 0,9 mia. kr. til 1,1 mia. kr.
  • Vækst i egenkapital stiger fra 33,5 til 44,5 mia. kr.
  • Andels ejerandel i Ørsted A/S bidrager med en positiv værdiregulering på 11.223 mio. kr. ekskl. udbytte.

Kilde: Andel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069