Siemens vil omdanne vindmøllestrøm til gas

Industrigiganten håber at kunne lagre overskydende vindmøllestrøm med en ny teknologi.

Siemens tester for øjeblikket et elektrolyseanlæg, der kan være med til at løse problemet med overproduktion af strøm i vindmøller uden for spidsbelastningsperioderne. Det skriver Bloomberg News ifølge EPN.

Teknologien skal omdanne strømmen til hydrogen, som let kan lagres og senere sendes ud i energinettet.

- Elektrolyseanlæg kan appellere til forsyningsselskaber eller finansielle investorer, der ønsker at drage fordel af svingende elpriser. Vi tror på oplagring af vindenergi vil give økonomisk mening, når flere alternative energikilder kommer på banen og presser elpriserne i bund i spidsbelastningsperioder, en tendens vi allerede vil se i år. Vi tester i øjeblikket teknologien med kunder, og projektet er meget tæt på at være forretningsmæssigt levedygtigt, siger, teknologichef for Siemens’ energi-division, Michael Weinhold, til Bloomberg News

Siemens regner med at teknologien er klar til brug i 2015.

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Siemens vil omdanne vindmøllestrøm til gas

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

Disse energiselskaber fik flest klager i 2023

Vestas tæt på gigantordre

Nyt vandværk skal fremtidssikre Vestfyn

Kritikere: Hidsigt udviklingstempo giver flere fejl i vindmøller

Eurowind Energy udvider ledelsen - Får ansvar for halvdelen af medarbejderne

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Povl-Otto Nissen 15. marts 2012 13:29 Rapporter upassende indhold	Vi er en del, der undrer os over, at det har taget så lang tid at få den gammelkendte teknologi med at lagre vindmølleenergi ved elektrolysere af vand til ilt og brint på banen igen, - og at den nu præsenteres som ny teknologi. Allerede i 1894 og frem til 1902 fandt dette sted i Askov med strøm fra den første strømproducerende vindmølle i Danmark, som blev bygget i 1891 af Poul la Cour (1846-1908), meteorolog, opfinder og højskolelærer. Dokumentationen for dette kan findes på Poul la Cour Museets hjemmeside www.poullacour.dk , klik ’Arkiv’ og derefter ’Litteratur’. Her findes to artikler til download: Et foredrag holdt af Poul la Cour før 1899, ”Om Vandets Elektrolyse og Anvendelsen af Ilt og Brint” samt museets teknologihistoriske beskrivelse ”Energilagring i knaldluft a la Cour 1894”. Teknologien blev den gang slået af marken, da dieselmotorer og fossile brændstoffer kom på banen. Siemens fortjener stor ros for at genoptage og videreudvikle teknologien til nutidigt brug i en forureningsplaget verden. Det vil ganske vist betyde nogle udfordringer, nemlig at forhindre det meget lille brintmolekyle i at diffundere ud gennem rørvægge og ventiler. Poul la Cour brugte rør af bly, som var kompakte nok, men det er vel næppe løsningen i dag. I den forstand kan man naturligvis godt tale om at der skal udvikles en ny teknologi.

Holger Skjerning 15. marts 2012 15:15 Rapporter upassende indhold	Problemet har hidtil været, at virkningsgraden både er lav ved elektrolyse (ca. 50%), og lav, når brinten skal skabe eleketricitet i brændselsceller (også ca. 50%). Så er vi nede på 25%, og det er en dyr måde at gemme el-energi på, når den i forvejen koster 2-3-4 gange mere end strøm fra kul, gas og kernekraft. Så kommer totalprisen op på 3-4 kroner/kWh.

Povl-Otto Nissen 15. marts 2012 20:40 Rapporter upassende indhold	Nu nævner artiklen jo ikke noget om, at brinten skal laves tilbage til elektrisk strøm igen. Den brænder særdeles godt, giver dejlig varme og forbrændingsproduktet er rent vand Nu er prisudviklingen jo noget svær at spå om. Men ved anvendelse af en lille smule logik kan enhver se, at der kun kan være begrænsede mængder af kul, olie og gas inden for den kugle, som jordkloden jo er. Selv om der stadig er meget tilbage, vil det blive mere og mere værdifuldt som råvarer til andre produkter, såsom kulfiber, plastik, kompositter m.m., end til bare at blive brændt af under binding af atmosfærens ilt til CO2. Hvad angår kernekraft, er det jo heller ikke helt billigt at bygge et kernekraftværk, berige brændslet, uddanne personale og sørge for at passe på de radioaktive restprodukter med lange halveringstider samt undgå misbrug til terroristaktiviteter. Et enkelt uheld af tjernobylske eller japanske dimensioner på et kernekraftværk i Danmark ville gøre landet ubeboeligt. Det tror jeg godt folk vil betale lidt for at undgå, når det kan gøres med lidt naturligt blæsevejr.

Holger Skjerning 15. marts 2012 22:36 Rapporter upassende indhold	Jeg indrømmer, at brinten ikke nødvendigvis skal bruges til elproduktion. Men når vindmøllerne producerer overskudsstrøm i kraftig blæst og næsten ingen strøm ved vindstille og svag vind, så er der en vis logik i at "gemme elektrisk energi", hvis det er økonomisk acceptabelt. OK, brinten kan også bruges til biler, men her er virkningsgraden heller ikke høj. Det allerbedste ville være, hvis el-overskuddet fra de mange vindmøller kunne benyttes til syntese af flydende brændstoffer til biler og fly. - Og her er behovet så presserende, at prisen ikke er kritisk. Så mon ikke det er denne mulighed, der bør forskes mere i?

Morten Nielsen 20. marts 2012 20:37 Rapporter upassende indhold	Fremtidsudsigterne for lagring af vindenergi hører til blandt de spørgsmål, som vi oftest får på Vindstød. Det vil også forbedre rentabiliteten i vindmøller yderligere, hvilket kan øge opførelsen af vindmøller (nok primært i udlandet, da der jo er mange møller i Danmark: vindmøller.