23948sdkhjf

Alternativ varmeforsyning vinder frem – vil have 100 termonet i 2025

Foreningen Termonet Danmark har siden sin dannelse for cirka et år siden haft travlt på flere fronter. Foreningen blev dannet for at udbrede brugen af den kollektive varmeforsyning, der også kan levere køling, til både ind- og udland.

Hvad der startede med 12 personer fra otte organisationer, alle med en ambition om at udvide termonettet, er nu blevet til 47 engagerede deltagere fordelt på 18 medlemsorganisationer.

- Jeg er imponeret over, hvor meget vi har udrettet uden en professionel organisation. Vi er godt nok professionelle mennesker, der samarbejder, og det er en god model, men det er frivillig arbejdskraft, siger foreningens formand, Søren Skjold Andersen.

Travlt opstartsår

Det seneste år er gået stærkt for foreningen, der har brugt en stor del af tiden på at få den interne struktur på plads.

- Vi har nu organiseret os i cirkler, hvor vi arbejder på forskellige emner. Udover en generel foreningscirkel har vi en cirkel, der hedder Formidling og Kontakt, en anden, der hedder Forskning og Udvikling, og den sidste hedder Teknik og Design, fortæller Søren Skjold Andersen.

Den første cirkel arbejder med både formidling af termonettets muligheder til potentielle brugere såvel som kontakt til politikerne for at vinde politisk vilje til at vælge termonet som energiform.

Søger nye muligheder

Den anden cirkel indhenter data, bl.a. termiske responstest, og har sat Termonet Danmark på europakortet. Medlemmerne deltager i europæiske netværk, hvor der i høj grad bliver skelet til måden at organisere varmeforsyning i Danmark.

Sidste cirkel arbejder mere langsigtet på konkrete måder at få termonettet udbredt. Der arbejdes på standardprocedurer for projekter, så man kan servere en drejebog til eksempelvis de kommuner, som forsøger at implementere termonet.

Desuden arbejder foreningen på en ansøgning til Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, som er en offentlig tilskudsordning, der støtter ny teknologi på energiområdet.

- Omdrejningspunktet er at identificere nogle af de varmekilder, vi ikke har øje for. Fx drikkevand. Der er masser af steder, vi pumper drikkevand op. Der ville ikke ske noget ved at trække noget varme ud af vandet, inden det bliver sendt videre til forbrugerne. Andre steder er spildevandsanlæg, transformerstationer, virksomheder med spildvarme eller de geologiske muligheder der nu engang er til stede, forklarer Søren Skjold Andersen.

Stigende interesse

I løbet af det seneste år er interessen for termonet generelt steget, fortæller Søren Skjold Andersen.

- Lige nu er det meget kommuner, der melder ind, at de kigger på termonet til landsbyer, hvor der ikke er fjernvarme, siger han.

Planen for 2021 er, som formanden udtrykker det, at få ”flere legekammerater”. Altså flere medlemsorganisationer og flere personer, der vil deltage i foreningens arbejde.

- Vi vil gerne være 50 flere medlemmer i år. Ellers håber vi for 2021 at få sat termonet mere på dagsordenen. Vi har lavet et årshjul, hvor vi sigter efter at have en månedlig aktivitet i foreningen. Hver anden måned er det et internt møde for medlemmerne, og hver anden måned er det mere formidlende. Vi afholdt det første møde i tirsdags og kunne samle 25 til at høre om Kalundborg Forsynings arbejde med at projektere termonet i et udkantsområde, fortæller Søren Skjold Andersen.

- Når jeg kigger på interessen for at få lavet termonet, kan jeg tælle ti net under overvejelse pt. Det begynder at flytte på sig nu. Jeg håber på eksponentiel vækst. Det er også nødvendigt, hvis vi skal nå målsætningen om 100 termonet i 2025, fortsætter han.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.14