23948sdkhjf

Potentiale undervurderes: Solcelleteknologi kan gøre verden fossilfri hurtigere end beregnet

Begrænsninger i de modeller, som IPCC lægger til grund for sine beregninger om mulige veje til en klimaneutral energiproduktion, betyder, at solcellers potentiale som motor i en grøn omstilling undervurderes voldsomt.

Det er konklusionen i ny forskning fra en række forskningsinstitutioner og solcelleeksperter verden over, fortæller AU i en pressemeddelelse.

Solcelleforskere og eksperter fra universiteter og vidensinstitutioner i USA, Europa, Japan og Australien har med Aarhus Universitet i spidsen har netop publiceret en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Joule.

Her slår de fast, at solcellers rolle i fremtidens energisystemer burde være væsentligt større, end der lægges an til.

Solcelleteknologi har nemlig gennemgået en dramatisk udvikling de seneste 14 år, som gør, at teknologien allerede i dag er billigere, end den ellers bliver vurderet til i de modeller, som bl.a. FN-organisationen Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) benytter for sine 2050-scenarier.

- Og der er god grund til at tro, at den udvikling fortsætter. Der forskes intenst i solcelleteknologi, dets integration i energisystemer og synergieffekt med andre industrier, og der er flere innovative teknologier på vej, som kan skubbe yderligere til den udvikling, adjunkt Marta Victoria fra Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet, som er førsteforfatter på artiklen.

- Vi kigger altså ind i en fremtid, hvor energi fra solceller bliver endnu billigere end i dag. Det harmonerer ikke med de modeller, der danner grundlag for politiske beslutninger om energiinvesteringer, siger Marta Victoria. 

I artiklen undersøger forskerne blandt andet, hvorfor de modeller (integrated assessment models og partial equilibrium models), der benyttes af IPCC til at danne grundlag for klimarapporter, typisk undervurderer solcellers rolle i fremtidens energisystem.

Ifølge Marta Victoria er der primært to årsager: Den anslåede pris for elektricitet fra solceller sættes for højt, og at modellerne er alt for konservative.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.079