23948sdkhjf

Ny varmepumpe til Saltum Fjernvarme

I bestræbelserne på at opnå stabile energipriser og besparelser på varmeregningerne besluttede Saltum Fjernvarme sidste år at erstatte en del af naturgassen med et 1,2 MW elektrisk varmepumpeanlæg.

Anlægget skulle leveres af Aalborg CSP, og det står nu klart.

Anlægget er leveret i samarbejde med køle-specialisten Innoterm samt med styring fra Frontmatec. Anlægget, som er specifikt tilpasset Saltum Fjernvarmes energibehov, anvender udeluft som varmekilde til varmeproduktionen og sikrer en mere fleksibel energiforsyning.

Grønnest og billigst over tid

Valget af Aalborg CSP som samarbejdspartner skyldtes for Saltum Fjernvarme ikke den laveste pris i første omgang.

- Vi valgte at indgå et samarbejde med Aalborg CSP omkring en varmepumpe til Saltum. Den pumpe, de tilbød, havde en bedre indtjening over tid, selv om det var den dyreste løsning her og nu. Vores samarbejde med Aalborg CSP er forløbet uden de store udfordringer, og de mindre bump på vejen er blevet løst med et godt resultat i forhold til begge parter. Vi håber, at den løsning, som vi har lavet her i Saltum, vil komme vores forbrugere til gode i forhold til prisen på varme, mens vi samtidig kan glæde os over at have valgt en grøn løsning, således at vi kan nedbringe vores CO2 udslip, lyder det fra Ole B. Hejlesen, formand for Saltum Fjernvarme a.m.b.a.

Det nye anlæg vil ifølge Aalborg CSP kunne dække ca. 80 procent af Saltum Fjernvarmes kunder, mens den resterende del fortsat vil produceres med naturgas.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187