23948sdkhjf

Moderne atomkraft er mere sikker end førhen

Moderne atomkraftreaktorer er mere sikre end de ældre modeller.

Så enkelt kan det siges, hvis man spørger Bent Lauritzen fra DTU Fysik.

På DTU Fysik forsker han i atomkraft, og han er overbevist om, at atomkraft er en nødvendighed, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling.

Øget sikkerhed

Bent Lauritzen forklarer, at der er en række nye metoder for at øge sikkerheden, som man især ser på 3. generationsreaktorer, f.eks. European Pressurised Water Reactor (EPR).

- Det er et fællestræk for moderne reaktorer, at man har øget den passive sikkerhed. Det betyder, at værket er sikkert i et tidsrum, selvom man mister ekstern strøm og mulighed for køling. Så man øger det tidsrum, hvor man kan gribe ind.

Han henviser bl.a. til Fukushima-ulykken i Japan i 2011, hvor strømmen gik, da tsunamien efter jordskælvet oversvømmede nød-generatorerne, så nedkølingssystemet på anlægget blev sat ud af drift.

Han peger også på yderligere tiltag, der - hvis ulykken er ude - inddæmmer risikoen for spredning af radioaktive stoffer til omgivelserne.

- I de reaktorer, der bliver bygget i Europa i dag, er der lavet en core catcher, som er et opsamlingsbassin under selve reaktortanken, som i tilfælde af nedsmeltning skal samle det radioaktive materiale op under tanken med det formål, at man med det samme kan stoppe muligheden for, at der kan komme radioaktive stoffer ud til omgivelserne.

Bent Lauritzen henviser også til sikkerheden på den nyeste reaktortype, 4. generation, en molten salt-reaktor, men den type vender vi tilbage til i en separat artikel.

Affald ikke et problem

En anden del af atomkraftdiskussion har været det restprodukt i form af plutonium, som opstår, når man producerer energi ved atomkraft. Men Bent Lauritzen mener, at affaldsproblemet er blevet blæst unødigt op.

- Jeg ved godt, at affaldet tit har været et argument mod atomkraft, men jeg mener ikke det er et stort problem i dag. Det interessante er det højaktive affald, og her er løsningen, at man før eller siden skal have det ned i jorden i et geologisk deponi. Det er bare ikke implementeret noget sted i verden endnu af den simple årsag, at problemet ikke er særligt stort.

- Der er egentligt ikke noget pres på for at få det her løst, fordi det er så relativt små mængder, vi snakker om. Typisk er det to kubikmeter pr. reaktor pr. år. Det er mængder, som godt kan håndteres på de enkelte værker, hvor man kan opbevare det i årevis.

Han fortæller dog, at der er en løsning på vej.

- I Sverige og Finland arbejder de på at få det ned i jorden, så det kommer i løbet af et par år, siger Bent Lauritzen, der også peger på, at noget af affaldet vil kunne genbruges.

Så du er ikke utryg ved at have atomkraftværker her i Danmark?

- Jeg ville ikke være bekymret, betoner han.

Følg med resten af ugen på Energy Supply, hvor vi vil gå mere i dybden med blandt andet molten salt-reaktorer, en diskussion om for og imod atomkraft og en filosofs betragtninger om, hvorfor modstanden mod atomkraft lader til at være indgroet i den danske selvforståelse.

Kommenter artiklen (2)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094