23948sdkhjf

European Energy kåret som EY Entrepreneur Of The Year

Søborg-virksomheden European Energy har vundet prisen Entrepreneur Of The Year Danmark, som uddeles af EY.

European Energy, der etablerer vindmølle- og solcelleparker samt energilagringsløsninger, blev etableret i 2004, og i et felt med fem øvrige regionale vindere, vandt de altså prisen.

Det betyder, at European Energy skal deltage i den internationale EY World Entrepreneur Of The Year 2021 senere på året.

Globalt aftryk

Juryen lagde i sin afgørelse vægt på, at European Energy har skabt en meget flot forretning med fantastisk vækst, og at virksomheden har en stærk fortælling med stort fokus på klima og bæredygtighed – herunder med klar opbakning til FN’s bæredygtighedsmål.

- Juryen ser en stor potentiel impact i kerneforretningen, som får virksomheden til at skille sig ud. Ambitionerne om at være banebrydende resulterer blandt andet i mange spændende projekter om energiopbevaring. Både virksomhedens globale aftryk og en god kønsmæssig balance er også noget, som juryen bemærker, lyder det i en pressemeddelelse fra EY.

Det kan formanden for landsjuryen i EY Entrepreneur Of The Year, Lars Fløe Nielsen, også tilslutte sig.

- Titlen som EY Entrepreneur Of The Year i Danmark gives til en virksomhed og dens ejere, der på bedste vis formår at forene en stærk forretningssans med vækstskabelse og udvikling, og hvor entreprenøren er en rollemodel for den kommende generation. European Energy er en ambitiøs virksomhed med globalt fokus og med bæredygtighed som sit omdrejningspunkt. Det, tror jeg, vil få velfortjent opmærksomhed til EY World Entrepreneur Of The Year i 2021, siger Lars Fløe Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083