23948sdkhjf

Ørsted-formand: Satser på grøn brint

Fremover vil Ørsted i højere grad satse på at omdanne strøm fra vindmøller til grøn brint. Det skriver Børsen

Markedet for grøn brint, der også kaldes grøn hydrogen, forventes de næste år at vokse gevaldigt. Derfor anser Ørsted også markedet for at være vigtigt i den fremtidige strategi, selvom det fortsat er forbundet med større omkostninger end traditionel brint.

- Det kommer til at være stort, og det kommer til at være en faktor i det samlede billede, vi har. Hydrogendiskussionen er mere umoden, end havvind er i dag. Vi ser potentielt en eksplosiv vækst i hydrogen, men vi er også i en situation, hvor der skal opnås de omkostningsreduktioner, som gør, at det bliver helt reelt konkurrencedygtigt. Vi er overbeviste om, at vi kan se den vej, men det tager selvfølgelig nogle år at gøre det. Vi føler, at vi har en rolle at spille, lyder det fra bestyrelsesformand hos Ørsted, Thomas Thune Andersen.

Planer om seks projekter

Ørsted har allerede annonceret planer om at udvikle seks grønne brintprojekter i Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien, mens der også er planer om at undersøge mulighederne for at afprøve et kombineret vindmølle- og elektrolysesystem på havet.

Disse projekter er indgået i partnerskab med blandt andre olieselskabet BP og det britiske energiselskab EDF, mens også danskere spillere, der potentielt kan aftage det grønne brint, som Mærsk, DFDS, SAS, DSV og Panapina indgår i partnerskaber med Ørsted.

Ørsted er bevidste om, at grønt brint-projekter ikke nødvendigvis vil generere store overskud i starten, og de vil derfor søge finansiering og tilskud til flere af projekterne hos EU.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109