23948sdkhjf

Energien sikrer Rambøll vækst i 2011

Flere opkøb og vækst i energibranchen var med til at sikre rådgiver-koncernen pæn vækst i 2011.
Rambølls omsætning voksede i 2011 med 13 % til 6,891 mia. kr. i 2010. Den organiske vækst udgjorde 8 %, mens 4 % kom fra opkøb af virksomheder.

Den positive udvikling resulterede i, at medarbejderantallet voksede med mere end 550 personer, og dermed nåede virksomheden ved udgangen af året op på 9.521 medarbejdere.

Resultatet før skat blev 295 mio. kr., hvilket er en stigning på 7 % sammenlignet med 2010

Vækst inden for energi og olie/gas
Der blev præsteret solide vækstrater i de fire nordiske lande samt internationalt inden for energi og olie/gas, mens virksomheden oplevede negativ vækst inden for enkelte rådgivningsområder i Storbritannien, Mellemøsten og Rusland.

Rambøll købte i løbet af året 14 virksomheder i Storbritannien, Danmark, Finland, Norge og Polen. Det største tilkøb var den britiske rådgivervirksomhed Gifford med ca. 500 medarbejdere, hvilket har fordoblet Rambølls størrelse i Storbritannien til cirka 1.000 medarbejdere.

Desuden har overtagelsen af 110 medarbejdere fra Dong Energy i Danmark styrket Rambøll med ekspertise inden for større kraftværker og ikke mindst inden for konvertering fra kul til vedvarende energiproduktion.

- Vi har i løbet af 2011 foretaget såvel strategiske opkøb som frasalg af forretningsenheder for at skabe fundamentet for fortsat lønsom vækst. Vi er i global konkurrence, så vi har ligeledes fokuseret på at styrke vores forretningsmodel, hvor medarbejdere globalt bringes i spil der, hvor det giver os konkurrencemæssige fordele. Ved at se mulighederne i international arbejdsdeling sikrer vi høj konkurrencedygtighed, når vi går efter at vinde interessante projekter, siger koncernchef Flemming Bligaard Pedersen.

Samlet set er Rambølls ordrebog ved udgangen af 2011 vokset til 3,2 mia. kr., hvilket er 15 % mere end året før.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094