23948sdkhjf

Tænketank kaster klimabombe og advarer om milliard-fadæse

Planerne om at opfange og lagre CO2 (CCS) i den danske undergrund kan ende som en fejlinvestering til 16 mia. kr. Sådan lyder advarslen fra tænkekanten Axcelfuture, skriver Finans.

Advarslen kommer, efter at Klimarådet fredag opfordrede regeringen til at sætte turbo på planlægningen af CCS i Danmark.

CCS er en central del af regeringens klimaplan og kan i 2030 sikre en CO2-besparelse på op mod 9 ton, viser beregninger. Det er mere end regeringens hidtidige aftaler om elbiler, energi-øer og biomasse til sammen.

Planen er at bygge CCS-anlæggene ovenpå f.eks. affaldsanlæg og biomasseværker. Her skal der suges CO2 direkte ud af skorstene og pumpes ned i undergrunden. Men hele forudsætningen for, at CO2-regnestykket holder, er, at biomassen i stor stil kan produceres klimabæredygtigt.

Det er der stor usikkerhed om, mener Axcelfuture, som peger på, at eksperter i stigende grad går imod brugen af biomasse som en klimaneutral løsning.

Derfor skal man ifølge tænketanken nøje overveje at investere 16 mia. kr. i at bygge CCS-anlæg oven på disse biomasseanlæg.

Det er jo en vild bombe at kaste ind i debatten, men man er nødt til at overveje, om det nu også er smart at bruge milliarder og atter milliarder på en løsning, der ikke virker langtidsholdbar, siger Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture, til Finans.

Kommenter artiklen (3)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078